23. februar 2009

Asus opgiver populær størrelse mini-PCer...

- 8,9-tommermodellen af de populære, ultrabærbare computere er på vej ud hos en af verdens bedst sælgende producenter.


Det er snart slut med den mest solgte størrelse af de ultrabærbare og prisbillige mini-PCer fra den ene af de helt store leverandører.

Asustek fra Taiwan opgiver nemlig modellerne med skærmstørrelser på 8,9 tommer - den hyppigste størrelse hos alle producenterne. I stedet vil Asus satse på nye 10-tommermodeller og de helt små på blot syv tommer. Det var Asus, som lancerede den første mini-PC, Eee-PC, med netop 7-tommerskærm. Det satte en PC-revolution i gang, hvor Asus i dag sammen med Acer sidder på langt størstedelen af det nye marked, som opstod, eftersom de små maskiner er blevet umådeligt populære.

Syv og ti tommer fremover
. Benson Lin, som er Asus' topchef i Asien, siger til netavisen Digitimes, at »af Asusteks 2009-leverancer af Eee-PCer vil 10-tommermodellerne udgøre 95 procent, mens de øvrige fem vil være syvtommermodeller«.

En række af de producenter, der kom sent i gang med mini-PCer, f.eks. sydkoreanske Samsung, har kastet sig direkte ud i 10-tommermodeller, som i kraft af sin let øgede størrelse naturligvis er lidt lettere at arbejde på, men som omvendt også vejer (og koster) det mere.

Hurtigt med på farten
. De bedst sælgende mini-PCer i dag ligger i et prisleje på 2.200-2.900 kroner. De små maskiner er designet til arbejde på farten og overalt, hvor der er en Internet-forbindelse. Flere af dem har Linux som styresystem og tænder/slukker derfor lynhurtigt. Alle er udstyret med programmer til tekstbehandling, regneark, præsentationer, elektronisk post, Internet, Messenger-funktioner m.m. men er ikke egnet til tungere opgaver eller spil.


Jannick R. Chr.

20. februar 2009

TDC's centrale fiber-net lider af alderdomssvækkelse...

- De fiber-kabler, som TDC gravede ned i 1990’erne, lider af så alvorlige alderdomsproblemer, at de må graves op igen og erstattes med nye. Kablerne udgør store dele af telenettets rygrad.


Under 20 år. Så kort er den reelle levetid på et fiberoptisk kabel af den slags, som de daværende nationale telesekaber gravede ned i starten af 1990’erne.

Fiberkablerne bliver populært sagt ældede og får slet og ret lavere kapacitet end de havde. Problemet betyder, at TDC må udskifte omkring ti procent af de fiberkabler, der blev gravet ned som del af de centrale transport- og distributions-net siden 1991.

Den betydeligt begrænsede holdbarhed i forhold til forventninger kan påvirke elselskabernes fiber-satsninger, fordi flere af dem har kalkuleret med langt længere levetid, mener TDC:

”Hvis jeg have en businesscase, som kalkulerede med at fiberkabler holdt i 50 år, så ville jeg være alvorligt bekymret,” siger TDCs netdirektør, Jess Julin Ibsen med henvisning til tidligere meldinger om elselskabernes fibersatsning.

Netdirektøren, der er ansvarlig for TDCs fysiske infrastruktur, der forbinder centraler og forbrugere over hele Danmark, fremlagde sine erfaringer på sidste uges store europæiskes fiberkongres i København.

Nu uddyber han overfor ComON, hvordan det kan gå til, at de tynde glastråde i fiberkablerne kan blive påvirket af alderdom.

”Problemet er den plastic-coating, der skulle beskytte selve fiberkablet. Den tærer og lader vand trænge ind. Glasset i kablerne kan faktisk godt optage vandet – det reagerer ved at blive ”mælket”. Det samme fænomen kan ses på en sodavandsflaske, som har ligget glemt udenfor i årevis: glasset bliver uklart og det påvirker naturligvis dets transmissionsegenskaber,” forklarer netdirektøren.

Resultatet er af den proces er, at teleselskabet ikke får den kapacitet til rådighed, som man havde kalkuleret med.

Ifølge Jess Julin Ibsen kan man kun opdage denne reduktionen ved at se på den faktiske trafik, der går i gennem – kapacitetsnedsættelsen kan tilsyneladende ikke måles i prøveopstillinger.

”Det var jo første og anden generation af fiberkabler, der blev gravet ned dengang. Det er da bedre i dag. Vi tror, at de fiberkabler, der graves ned i dag, holder 30 år,” siger han.

ComON har forelagt alderdomsproblemerne for direktøren for fiberselskabet Nianet, Svend-Erik Jensen. Han mener dog ikke, at en kortere end forventet levetid vil påvirke selskabets planer.

”Én ting er jo, hvor længe vi tror, de holder – en anden, hvad vi kalkulerer med i regnskaberne,” siger han.

Nianet kalkulerer ifølge direktøren med en levetid på 20 år i regnskabssammenhænge, men tror, at kablerne vil holde meget længere.

Men uanset om holdbarheden er kortere eller længere er der ingen grund til uro, mener han, fordi kablerne i forvejen har så kraftig kapacitet.

”Der er intet af det fiber, der graves ned i øjeblikket, der blot er i nærheden af at blive udnyttet maksimalt,” siger Svend-Erik Jensen.

Den opfattelser deler man tilsyneladende ikke i TDC, hvor det centrale netværk har en mere overordnet rolle i forhold til fiberselskabets leverancer til forbrugerne.

På distributions-nettet har TDC endda flere udfordringer, der reducerer kapaciteten på fiberforbindelserne. Ud over aldringsproblemet er der det problem, der stammer fra den danske entreprenør-stand og dens brug af rendegravere, gravkøer og spader og skovle:

”Overgravninger, som vi har mange af, påvirker også kablerne. Når de er splejset sammen efter en overgravning, er kapaciteten nedsat med 3-5 procent. Når der har været mange overgravninger på samme kabelstrækning, må hele kablet simpelthen skiftes,” siger Jess Julin Ibsen.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

19. februar 2009

LG X120-netbook klar til Europa...

- Hver femte af os tager en af de kompakte, prisbillige netbooks med hjem under armen, når der skal købes ny bærbar. Det viser de seneste tal fra IDC, og naturligvis vil LG også have en bid af den attraktive markedsudvikling.


LG X110 blev kendt som en relativt anonym netbook, men nu slår producenten igen med et nyt bud på en kompaktbærbar, som blev introduceret til Consumer Electronics Show i Las Vegas.

Modellen bliver døbt 'LG X120', og på funktionslisten springer blandt andet skærmens ti tommer, Intel Atom-processoren på 1,6 gigahertz, en gigabyte ram og harddiskens 160 gigabyte i øjnene.

LG's netbook leveres med enten 3- eller 6-cellet batteri, og med en vægt på kun 1,2 kilo er der ikke meget at slæbe rundt på.

X120 kan også byde på Turbo3G, også kaldet HSDPA, et webcam med en opløsning på 1,3 megapixel samt et såkaldt Smart-On Linux-baseret operativsystem, som betyder, at brugeren kan få en grundlæggende pc-oplevelse serveret på noget i omegnen af fem sekunder med mulighed for aflytning af musik, internetsurfing og filmkiggeri.

Den nye netbook skulle være klar til de europæiske butikker allerede i næste måned, men vi kender endnu ikke et forventet prisniveau.

Her kan du læse om et udvalg af forårets nye netbooks.

Kilde: Tcmagazine.com


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

18. februar 2009

Netbooks er et kæmpehit...


- Netbooks har nu erobret 20 procent af markedet for mobile computere i Europa


De billige minicomputere, som også kaldes netbooks, fortsætter deres sejrsgang. Ifølge de seneste tal fra IDC har netbooks erobret 20 procent af markedet for mobile computere i EMEA-regionen, der omfatter Europa, Mellemøsten og Afrika. På markedet for mobile computere til private brugere har de billige netbooks endda opnået en markedsandel på 30 pct.

Netbooks har tilsyneladende været en stor succes i julehandlen, og det har også hjulpet, at mange teleoperatører tilbyder pakkeløsninger med minicomputere - men trods det, købes der flest Netbooks uden "abonnement" hos de diverse forhandlere.

I øjeblikket er der mere end 50 forskellige leverandører, der tilbyder netbooks. Det er bemærkelsesværdigt, for der er tale om et forholdsvis nyt koncept, som er opstået i kølvandet på den billige u-lands-computer der også kendes som 100-dollar-laptop. Dén computer blev aldrig en succes – og i stedet endte varianter af u-lands-computeren på hylderne i verdens rigeste lande.

Acer ligger som nr. 1 på markedet med sin Aspire One, der blev lanceret i juni sidste år, (men seneste undersøgelse af de tal, viser at Acer vist ikke har helt rent mel i posen og pumper deres salgstal kunstigt op). Samme tal, som nu granskes, viser at Asus holder andenpladsen med Eee PC. Den største pc-producent, HP, har også klaret at etablere sig på dette nye marked og holder en tredjeplads med sin Compaq Mini 700 og HP 2133. Samsung og Dell ligger på fjerde- og femtepladsen.

IDC forventer at netbook-segmentet fortsat vil vokse støt trods den aktuelle finanskrise.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Facebook glemmer dig aldrig...

- Det tager kun få minutter at oprette en profil på Facebook. Men det kan tage måneder at få fjernet profilen igen og nogle af dine data bliver måske aldrig slettet. Efter protest fra brugerne har Facebook nu ændret sine betingelser igen, igen, igen...


---- Artikel fra ComOn, af Karim Pedersen ----

Facebook har i al ubemærkethed gennemført en lille men vigtig ændring af sine »terms of service« i starten af februar. De nye betingelser for brug af tjenesten indeholder et ekstra afsnit, hvor Facebook forbeholder sig retten til at gemme og benytte brugerens indhold også efter kontoen er lukket. Desuden har Facebook slettet en tekstlinie, som betød at brugsrettighederne ophører i det øjeblik brugeren lukker sin konto.

De nye betingelser hos Facebook har medført en proteststorm fra brugerne – en gruppe med titlen »People Against the new Terms of Service« har allerede mere end 16.000 medlemmer. Facebook har ellers forsøgt at lægge låg på debatten om, at det er for svært at få gamle profiler slettet på tjenesten – men denne debat er nu blusset op igen, og problemet vedrører ikke kun Facebook.

Sociale netværk har opnået en enorm popularitet gennem de seneste år og tjenester som Myspace og Facebook har haft en fantastisk vækst. Alene Facebook har nu 175 millioner brugere, halvdelen er kommet til gennem de sidste fire-fem måneder, og hver tredje dansker er nu på Facebook. En af årsagerne er, at det er utrolig let at oprette en profil på de sociale tjenester. Det tager kun få minutter at registrere sig og begynde at fylde sin profil med indhold.

Men hvad sker der, hvis man ønsker at fjerne sin profil igen? Så bliver det pludselig meget mere besværligt. Den konkrete proces er forskellig alt efter, hvilken tjeneste der er tale om, men Facebook er blandt dem, der tidligere har gjort det meget svært at slette sin profil.

Der er ikke nogen »Slet« knap på Facebook – men hvis man går ind under Indstillinger, så finder man helt i bunden af websiden en funktion, som deaktiverer kontoen.

Men selvom man deaktiverer sin konto hos Facebook, er alle oplysninger stadig lagret på Facebooks servere. I starten af 2008 begyndte flere medier at omtale den manglende mulighed for at få slettet sine data helt.

I et konkret tilfælde måtte en bruger vente to måneder og true med et sagsanlæg, før internet-tjenesten fik slettet hans profil. Og selv i dette tilfælde var det fortsat muligt at sende elektronisk post til brugeren gennem Facebook.

Det førte til oprettelsen af flere hjemmesider og grupper på Facebook, der fortæller hvad man skal gøre for at få fjernet sin profil.

Facebook forklarede selv, at man blot ønskede at hjælpe brugere, som vælger at genaktivere deres konto på et senere tidspunkt. Så behøver de ikke indtaste deres data igen, fordi de allerede er gemt hos tjenesten.

Men brugerne bliver ikke informeret om, at informationerne gemmes selv efter profilen er deaktiveret, medmindre man selv kontakter firmaets support-afdeling.

Efter protest fra brugerne og negativ medieomtale – en gruppe med titlen »How to permanently delete your Facebook account« har 23.300 medlemmer – har Facebook oprettet en side, hvor man kan bede om at få slettet sin konto permanent og uigenkaldeligt.

Så skulle man altså kunne være sikker på, at alle data, beskeder og billeder er slettet fra Facebook. Men sådan er det bare ikke, hvis man skal tro de nye »terms of service« fra selskabet. Facebook har fortsat retten til at »bruge, kopiere, offentliggøre, streame, lagre, opbevare, scanne og omformatere« brugerens indhold selv efter profilen er slettet.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg har reageret på kritikken i et blog-indlæg, hvor han forsvarer ændringerne. Zuckerberg henviser til, at beskeder sendt mellem Facebook-brugere altid gemmes i to kopier – én i indbakken hos modtageren og én under »Sendte beskeder« hos afsenderen. Hvis afsenderen senere sletter sin profil, bliver kun den ene af de to kopier slettet – nemlig dén under »Sendte beskeder«.

Det betyder altså, at alle de beskeder, man har sendt til andre Facebook-brugere, fortsat bliver bevaret selv efter man har slettet sin profil. Og det gælder selvfølgelig også for de billeder og andre former for indhold, man har vedhæftet. Zuckerberg henviser til, at almindelig e-mail fungerer på samme måde.

Zuckerberg har nu skrevet et nyt blog-indlæg, hvor han lover at Facebooks »terms of service« vil blive grundlæggende revideret og brugerne får også mulighed for at bidrage til denne proces. I mellemtiden har Facebook trukket de ændringer tilbage, der blev gennemført den 4. februar.

Facebook lover nu utvetydigt, at brugerne har retten til de informationer som de har lagt på tjenesten og til enhver tid har kontrol over dem.

Men debatten om Facebooks nye brugerbetingelser viser igen, at det er meget nemt at lægge materiale ud på nettet, sende beskeder og offentliggøre billeder – men betydelig sværere at få sit materiale fjernet igen. Og man kan aldrig være helt sikker på, om den tankeløse e-mail eller det pinlige billede måske ikke stadig ligger gemt et sted ude på nettet og dukker op igen på det mest uheldige tidspunkt.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Gear anmelder udgået kamera - IXUS 85IS

- Anmeldelser kan være en god ting, det har vi allerede fastlagt i en anden artikel, men ikke af noget som er udgået! Igen er det folkene bag ComOn og Gear der er gal på den, denne gang med et Canon kamera...

Læs den "gamle" artikel her:
ComOn anmelder udgået gamer-bærbar


"Ixus fra Canon er nogle af de bedst sælgende kompakte kameraer fra Canon. Ixus 85 is(image stabilization) har som navnet antyder billedstabilisator. Spørgsmålet er om den kan klare mosten med kun 3X optisk zoom."

- sådan indledes artiklen af Gear, godt og spændende... ja, hvis ikke det var fordi modellen blev annonceret d. 13 marts 2008 (altså godt og vel 1 år siden). Men det ser jo stort og flot ud, som det jo skal være, men det giver endnu engang en situation hvor folk vil stille sig uforstående over for forhandere der fortæller at produktet desværre er udgået.
Klik her for Gear's artikkel om IXUS 85IS.

Heldigvis, er der lavet mange eksemplarer af Canon's IXUS 85IS, så de kan da i det mindste stadig skaffes... men der bliver ikke lavet flere og jeg vil stadig sige at det er dybt uansvarligt og forkert af "professionelle magasiner og blade" at anmelde produkter som er udgået og erstattet af nye modeller.

Er det ren og skær mangel på stof at skrive om, eller er det bare uvidenhed fra personale der tror de har styr på det? Jeg aner det ikke... men jeg fristes til at tro det sidstnævnte!

Som sagt før, rammer det ikke forhandlerne i så høj en grad, men det efterlader et indtryk af at anmelderne er useriøse, uvidende og rent ud sagt en flok rene amtører... ja, hvad skal man dog ellers tro?


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

16. februar 2009

Bliver Windows 7 færdig i 2009???

- Alt tyder på at Windows 7 bliver klar til lancering inden jul, men Microsoft vil ikke selv bekræfte lanceringsdatoen.


Microsoft har stadig ikke meldt ud hvornår Windows 7 kommer på markedet, men alt tyder på at styresystemet lanceres i god tid inden jul. Det fortæller kilder hos pc-producenter i Asien og USA til CNET. Hvis Microsoft skal nå at få en god bid af den travle julehandel, så skal Windows 7 formentlig lanceres senest i starten af november.

Men softwarefirmaet har ikke selv bekræftet en lanceringsdato og tidspunktet kan stadig ændre sig, hvis der dukker flere fejl eller problemer op i de aktuelle betaversioner. Derfor er det ikke helt umuligt, at lanceringen bliver skubbet til begyndelsen af 2010.

Forgængeren Windows Vista kom også i januar måned til private brugere, selvom virksomheds-versionen blev frigivet to måneder tidligere.

For at forhindre, at salget af Vista-computere går helt i stå, fordi alle venter på Windows 7, vil Microsoft sædvanen tro introducere et opgraderingsprogram, hvor Vista-købere får en helt eller næsten gratis opgradering til Windows 7. Dette program vil formentlig gælde for alle, der køber en Vista-computer fra sommeren.

Der er nu lukket for adgang til den offentlige betaversion af Windows 7, men Microsoft vil senere udsende en næsten færdig Release Candidate af styresystemet.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Bag om Windows 7...

- Skærmtrolden Johannes, fra Gear-TV, kigger denne gang nærmere på nogle af de nye features som Microsofts næste styresystem, Windows 7, har at byde på...


Klik på link for at se videklip


Hurtigere, flottere og generelt bare bedre. Windows 7 ser ud til at blive alt det som Windows Vista ikke var. Gear-TV's skærmtrold Johannes, har kigget lidt nærmere på hvad vi har at se frem til af lækkerier og nye funktioner i Windows 7.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Har vi brug for et nyt internet???

- Har internettet som vi kender det spillet fallit? Forskere mener at der er brug for et helt nyt og mere sikkert internet...


Den seneste Conficker-orm som inficerede helt op til 12 millioner computere mod slutningen af sidste år illustrerer at sikkerheden på nettet er alt andet end optimal. Det har fået nogle forskere til at foreslå et helt nyt og mere sikkert internet. I dag ligger ansvaret for sikkerheden hos den enkelte bruger, og der bruges mange ressourcer på at trække en grænse mellem den sikre lokale computer og det usikre internet.

Der bygges en mur – en firewall for at holde nettets snavs ude, og der bruges en hær af programmer – alt fra antivirus til antiadware og spyware-blocker – for at kontrollere, om der alligevel er sluppet noget igennem.
Men ville det ikke være bedre at få ryddet op på nettet i stedet for at bygge stadig højere mure for at beskytte sig mod »barbarerne«, spørger forskerne. En artikel i avisen New York Times stiller det lidt provokerende spørgsmåls »er der brug for et nyt internet?«. Der tales om et form for »gated community«, et aflukket fællesskab, hvor brugerne skal opgive deres anonymitet og en del af deres frihed for at få større sikkerhed.

Det er et helt klassisk dilemma fra nettets tidligste dage – hvordan skal man balancere ønsket om anonymitet og privatlivets fred med behovet for at holde folk til ansvar for det, de foretager sig i den elektroniske verden. Det nye »højsikkerheds« internet vil måske kræve at alle brugere identificerer sig – så er det altså slut med anonymiteten.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før vi bliver ramt af en serie af katastrofer, hvis ikke vi er parat til at tage dagens internet op til revision,« siger Stanford-forskeren Nick McKeown til New York Times.

Et nyt og sikkert internet vil formentlig eksistere side-om-side med det nuværende, kaotiske netværk – der måske vil ende som det »farlige nabolag«, hvor man skal være forsigtig med at færdes.

Sikkerhed blev aldrig tænkt ind i udviklingen af det oprindelige internet. Dengang havde man et godt overblik over, hvem der brugte netværket, og det var ikke nødvendigt at bygge mure. Men i dag er der milliarder af brugere, og mange kriminelle bander har kastet sig over nettet med trojanere, phishing, spyware og spam.

Stanford-forskerne bygger nu et eksperimentelt netværk som i første omgang skal forbinde otte universiteter rundt om i USA. Her er sikkerhed tænkt ind fra starten, det er lettere at spore kriminelle, og hele netværket er mere robust.

Historien har dog vist at det er svært at erstatte de nuværende internet-teknologier med nye, også selvom der er gode tekniske grunde til det. Et eksempel er manglen på ip-adresser, der skal løses ved at erstatte den nuværende IPv4-protokol med IPv6. Men blot det lille skridt fra IPv4 til IPv6 har taget mere end ti år og mange har stadig ikke fået implementeret IPv6.

Et spring til et helt nyt internet vil sandsynligvis tage endnu længere tid – og kræve massive investeringer hos alle netudbydere, teleoperatører og indholdsudbydere.

6. februar 2009

ComOn anmelder udgået gamer-bærbar...


- Anmeldelser kan være en god ting for dem der ikke helt kender til teknik og/eller computere som i dette tilfælde, men gang på gang er det set at Ekstra Bladet og nu ComOn anmelder produkter som er udgået!


"ASUS G50V-AS019K: Bærbar skræddersyet efter spil-nørdens behov med flashy-LED lys, stærk processor, masser RAM - og så endda til en fornuftig pris i forhold til de markedets øvrige gamer-PC’er."

- sådan indledes artiklen af ComOn, godt og spændende, men det giver en situation hvor mulige kunder stiller sig uforstående over for forhandere der siger at produktet desværre er udgået. Klik her for ComOn's artikkel om G50V'eren.

Det rammer ikke forhandlerne, men i høj grad rammer det dem der laver anmeldelsen, det efterlader simpelthen en følelse af useriøsitet og amtøragtighed hos folk. Gid de dog ville undersøge om produktet stadig kunne fås og derved ikke er et udgået produkt - men som en lille hemlighed, kan jeg da fortælle at der pt. kun er 3 eksemplarer tilbage hos en leverandør... dog tyder det på at det er returvarer!


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

5. februar 2009

Fuji introducerer F200EXR med Super CCD EXR...

Fuji har løftet sløret for et nyt kamera, Finepix F200EXR. Et digitalt kompakt kamera, der sporter en ny sensor, 1/1.6” Super CCD EXR sensor. Dette kamera er det første til at bruge firmaets EXR teknologi der kan "bruge" sensoren på tre forskellige måder for at optimere opløsning, billed dynamik og lav-lys fotografering. F200EXR har en 3" LCD skærm, 5x optisk zoom, dobbelt billedstabilisering og HD billed output. En EXR auto modus lader kameraet selv bestemme hvilke af de tre sensor modus'er der skal bruges, eller brugeren selv kan bestemme manuelt.

En lovende lille ting, som jeg glæder mig til at læse test om.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Din næste netbook får måske u-lands-Windows...

- Den skrabede Starter Edition af Windows 7, der er møntet på udviklingslande, skal også bruges til netbooks i resten af verden.


Det anslås at ni ud af ti netbooks kører med Microsofts gamle styresystem Windows XP. Microsoft holder liv i Windows XP for at kunne tilbyde et alternativ til Linux på netbook-markedet, hvor den typiske maskine ikke er kraftig nok til at køre Windows Vista. Men hvis det står til Microsoft, så skal fremtidens netbook udstyres med Windows 7.

I denne uge kunne softwarefirmaet præsentere de seks kommende versioner af Windows 7. To af dem er også møntet på netbooks. Det gælder den helt skrabede Starter Edition og den større Home Premium Edition.
Microsoft har i mange år solgt en Starter Edition af Windows på de såkaldte developing markets. Det er typisk lande, hvor gennemsnitsindkomsten er så lav, at det er urealistisk at betale fuld pris for en Windows-licens. Her er piratkopiering typisk meget udbredt, og det forsøger Microsoft at imødekomme med Starter Edition, som er billigere end den fulde Windows-udgave.

Men nu skal Starter Edition altså også markedsføres i rige lande som styresystem til netbooks. Denne udgave af Windows har dog en række begrænsninger, herunder at det kun er muligt at køre tre programmer samtidig, og at skærmopløsningen er forholdsvis lav.

Producenter af netbooks kan også vælge at installere den fulde Home Premium Edition af Windows 7, men så bliver licensen formentlig noget dyrere – og dertil kommer, at der stilles større krav til systemets ressourcer.
Den aktuelle generation af netbooks er næppe i stand til at afvikle Windows 7 tilfredstillende – selvom det skulle være noget hurtigere end Vista – men det kan se anderledes ud, når Windows 7 kommer på gaden om et års tid.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

28. januar 2009

Asus Eee Top: Prispresset køkkenhjælper...

- Asus Eee-computere vælter frem i computerverdenen, i alle tænkbare størrelser. Eee Top passer lige så fint på væggen i køkkenet som på skrivebordet, og er med til at tage kampen op mod den dyrere HP Touchsmart.

Først virkede det lidt som om at Asus havde kikket lidt over mod Apple's alt-i-et computere, men det føles alligevel ikke helt sådan. Snarere har de nok kikket gennem nøglehullet, grønne af misundelse, for senere at designe deres helt egen variant.

Eee Top er hvid, pæn og praktisk lille af størrelse, og virker lige så godt på køkkenbordet som på væggen. Sammenlignet med HP, er Eee Top både pænere, mindre og definitivt billigere.

Pænt, tyndt og stilfuldt.

Intet fartmonster, men alligevel sejere. Hvis det skal siges som det er, er Eee Top ikke et præstationsmonster. Under det pæne ydre sidder en Intel Atom-processor på 1.6 GHz og 1 Gb ram, og i ny og næ føles den lidt sløv. For almindelige hverdagsopgaver som internet-surf og tekstbehandling, er den dog helt 100% i orden.

Eee Top har intet med "slagkraft" eller overvældende præstationer at gøre, det er bare en letpladseret og letanvendelig computer, noget som Asus er lykkedes ganske godt med at lave. Den 15" store touch-skærm reagerer hurtigt på input, og den som vil skrive tekst på skærmen har en lille stylus-pen til sin rådighed.

Lille og lækker.

Det er ikke den bedste skærm at arbejde med, dertil er kontrasten og farvegengivningen lidt for svag. Grafikken er heller ikke noget der indbyder til spil eller lign.

Ved opstart startede også Asus' menuprogram Easy Mode med et antal tydlige touch-skærmspassende ikoner, og der finder man også et antal forudinstallerede programmer som f.eks. Skype og kontorsuiten Starsuite. Det fungerer godt, men ikke fantastiskr og desuden kan man ikke selv styre hvilke programmer som vises der.

Rundt om på computeren er der sammenlagt seks usb-porte, samt en lydudgang og en kortlæser. Givetvis har den også en ethernet-port, men det er næsten bedre at bruge den trådløse mulighed. To af usb-portene bruges af det lille tastatur og musen, som i øvrigt føles som nogle rigtige budgetryttere, som ikke just bidrager til et bedre indtryk - men de fungerer helt som de skal.

Obligatoriske post-it's. En alt-i-en computer uden post-it, er som kærlighed uden kys.

Eee Top kommer til at gå for omkring 4500 kroner. Det føles som en god pris for denne "herlighed", trods middelmådige resurser og opdateringsmuligheder. Computeren føles ellers "frisk og rolig" at bruge, og udgør et småhyggeligt alternativ i forhold til andre "køkkenhjælpere".


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

27. januar 2009

D-link's nye 7 tommers USB skærm...

- D-link har lavet en lille LCD skærm, der får strøm og data via USB stikket.

Skærmen hedder SideStage og er lavet til alle dem der godt lige kunne bruge en ekstra skærm, f.eks. hvis du lige står og mangler et lidt større skrivebord til forskellige små app's (MSN, chat osv.).

Men hvad har de selv at sige?
"Denne seneste tilføjelse til vores familie af digitale løsninger, er designet til at levere produktivitet for PC brugere, ved at give en nem og god måde at se og bruge mindre applikationer på," siger Steve Joe, president og direktør for D-Link Systemt Inc. "SideStage løser problemet omkring behovet for lidt mere skrivebordsplads på computeren, og giver nem adgang til flittigt brugte applikationer som ellers er gemt bag større vinduer på skrivebordet".

Ved at forbinde denne 7 tommers skærm til computeren via USB stikket, kan man flytte indhold frem og tilbage mellem de to skærme. Fordelen ved det er, at den får både informationer og strøm fra USB forbindelsen, så du slipper for ekstra kabel. Bare i med USB stikket og vupti, du har to skærme.

D-link lover, at den ikke æder hele strøm-budgettet, men oplyser ikke hvor meget ekstra strøm din computer kommer til at bruge. Men det er nok begrænset, hvad den lille 17.8 X 11.7 cm skærm kan gøre ved din el-regning. SideStage sendes på markedet i løbet af 2009.

----------------------------------------------

Dagens dom: Som lidt af en gadget freak, og ja det er en gadget, er denne skærm noget jeg godt kunne finde på at anskaffe mig... ikke af nogen bestemt grund... men bare for at ha' en! Men når man så tager "gadget-behovet" til side, hvor anvendelig er så denne lille nye skærm? Jeg mener, det er jo kun 7".

Men skriv da endeligt en kommentar, hvis du mener den er super smart. Men glem ej at beskrive lige netop det du kan bruge dette lille "vidunder" til og hvordan den egentlig kan hjælpe dig - bortset fra at den hjælper dig af med penge du sikkert kunne ha brugt anderledes.

Havde det nu været en lille 10" i stedet for en 7" skærm, havde jeg kunne se et behov for den, i hvert fald for os der har investeret i en MiniPC eller NetBook - ja hvis den så også havde haft mulighed for VGA i stedet for USB stik, da ville jeg straks ha' købt det lille dyr. Dog også sammen med et tastatur og trådløs mus, så jeg kunne forbinde min lille EeePC (NetBook) til dette når jeg var hjemme og stadig skulle arbejde på den. For den lille EeePC er jo smart at have med "on the go", men hjemme ville jeg nok foretrække en lidt større skærm og andet tastatur at arbejde med.

Men, det er jo bare alt sammen min mening :)


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

26. januar 2009

Styresystemet din netbook har savnet???

- Når skidtet ikke virker som man gerne vil, så er der kun en ting at gøre, og det er at tage tingene i egne hænder.

Det er netop det Tariq Krim har gjort. For han var, som mange andre, ikke tilfreds med styresystemet på sin netbook, og begyndte derfor at udvikle sit eget. Systemet har fået navnet Jolicloud og er en modificeret udgave af Linux.

Jolicloud vil blive optimeret til mini-maskiner med mindre CPU’er og mindre RAM og lover en hurtig opstartstid. Desuden er det mere ikonbaseret end øvrige styresystemer, hvilket passer godt til de små netbooks. Om Jolicloud er løsningen på vores netbook-frustrationer ved vi i løbet af 2009, hvor styresystemet bliver frigivet. Du kan holde øje med systemets udvikling på www.jolicloud.com.

Du kan se et billede af styresystemet i brug på siden Engadget.com

Jeg vil glæde mig til systemet udkommer, da jeg er en stor fan af linux og deres ellers lette brugerflade, men fortsat sidder jeg med XP på mine små maskiner - fordi det ved jeg hvordan virker! Dog virker Jolicloud lovende, og når det udkommer skal det prøves af.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

23. januar 2009

Windows 7 løber fra Vista...

- De første tests af Windows 7 betaen taler et tydeligt sprog. Windows 7 er hurtigere end Vista, men langsommere end XP.


Nu har den offentlige betaversion af Windows 7 været ude i et par uger og de første tests af styresystemet er begyndt at rulle ind. De fleste anmeldere er enige om, at Windows 7 er en forbedring i forhold til forgængeren Vista. Der er ros til den nye opgavebjælke og den udskældte User Account Control fra Vista er heldigvis trådt i baggrunden.

Men det vigtigste er måske, at Windows 7 faktisk er hurtigere end Vista – selv i den aktuelle betaversion. Der er lidt uenighed blandt anmelderne om, hvor stor hastighedsforskellen er, men stort set alle konkluderer at der er sket en forbedring i hastigheden.

Hos Hothardware.com melder man om en hastighedsforbedring på helt op til 27 procent i Windows 7 betaen sammenlignet med Vista SP1. Det kan dog tænkes, at Vista også bliver hurtigere med den kommende SP2.

En test af SSD-ydelsen i Windows 7 hos Tweaktown viser en mindre forbedring i hastigheden sammenlignet med Vista.

Infoworld har foretaget en større test af Windows 7, Vista og Windows XP på flerkerne-systemer og her lyder konklusionen, at Windows 7 er hurtigere end Vista, men stadig langsommere end XP.

Men Windows 7 er ligesom Vista optimeret til flerkerne-systemer og skulle dermed være i stand til at skalere bedre end XP efterhånden som antallet af kerner øges.

XP er stadig hurtigere end Windows 7 på to- og fire-kerne-systemer, og skulle også være det på en kommende otte-kerne-processor, men herefter begynder Windows 7 for alvor at udspille sine fordele.

Men det er selvfølgelig ren teori; det bliver næppe muligt at købe en 16-kerne-computer med Windows XP, der allerede er ved at forsvinde fra markedet.


Download Windows 7 Beta - Windows 7 Beta


Se andre artikler om Windows 7, følg link herunder:

Vista Købere får gratis Windows 7...
Windows 7 analyserer din computer...


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

20. januar 2009

Atom med indbygget grafik...

- Netbooks har været det helt store hit igennem den seneste tid, og Intel har været så heldige, at de har fået lov til at levere CPU'er til langt, langt de fleste af dem.



Stort set samtlige modeller der er blevet solgt har været singlecore-udgaven af Atom ved navn 230, og allerede nu kan dualcore-udgaven 330 findes integreret på div. bundkort, og den kommer med sikkerhed også til at findes i en stor part af de nettops der bliver solgt i den kommende tid.

(Klik på billedet for at forstørre)

Vi skal tilsyneladende ikke vente til mere end slutningen af 2009, før Atom bliver integreret med grafikchip, og man på den måde helt kommer udenom en (strømslugende) northbridge. I første omgang bliver det kun dualcore varianten der får integreret grafik, men i starten af 2010 følger også en singlecore-udgave trop.


(Klik på billedet for at forstørre)

At fjerne northbridgen betyder også at memorycontrolleren ryger med i samme integrerede pakke, der samlet bliver 70% mindre - og samtidig skulle forbruge bare 50% strøm ift. det nuværende (8-10 timers batterilevetid?).

Platformen kommer officielt til at hedde PineTrail-D


Kilde: vr.zone.com


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Eee PC Touch har en fingervenlig brugerflade...

- Asus har været i gang med den store programmeringspensel og har lavet en lækker brugerflade til deres tablet PC'er, som lige er blevet præsenteret på CES-messen.



Minicomputerne, også kaldet netbooks, er for størstedelens vedkommende udstyret med Windows XP. Og det samme gælder Asus maskinerne T91 og T101H, som begge er tablet PC'er. Men! Asus har lavet en hjemmebrygget brugerflade, der trækkes ud over styresystemet, og som er både optimeret til touchscreen brug, men samtidigt også ser hamrende lækkert ud. Se denne præsentationsvideo og døm selv. Vi er i hvert fald solgte! Og der er vist ikke rigtig nogen tvivl om, hvor inspirationen blandt andet er hentet. ”HOST”... OS X... ”HOST”.

Computerne, som bliver udstyret med Touch brugerfladen, er som nævnt tablet PC, og er de første af sin slags blandt netbooks. Tablet PC’en slog som sådan aldrig rigtig igennem, men måske kan Asus puste nyt liv i denne computerkategori, med det lille format og den smarte brugerflade.

Computerne med Eee PC Touch brugerfladen udgives senere i år.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Windows 7 analyserer din computer...

- Microsoft har opdateret sin Windows Experience Index i det kommende Windows 7, som nu vurderer systemets ydelse på en skala fra 1 til 7.9.


En af nyhederne i Microsofts Windows Vista var et værktøj kaldet Windows Experience Index (WEI), som analyserer computerens hardware og tildeler den en score fra 1.0 til 5.9. Jo højere pointtal, jo bedre er computerens ydelse. Denne Windows Experience Index bliver også videreført i det kommende Windows 7, men funktionen er blevet udvidet og optimeret på en række punkter.

Microsoft fortæller om ændringerne i WEI i dette blogindlæg. Ligesom under Vista foretager WEI i Windows 7 en analyse af fem komponenter i computeren; processor, hukommelse, grafik (almindelige desktop-programmer), spilgrafik (3D-ydelse) og primær harddisk.

Hver komponent tildeles en separat score, og systemets samlede pointtal er lig med det laveste pointtal fra de fem komponenter.

Hvis processor, hukommelse og grafik altså f.eks. scorer 5, mens harddisken kun opnår 2, så bliver systemets samlede WEI score på 2.

En af ændringerne i Windows 7 er, at pointtallet nu rækker fra 1.0 til 7.9. Den nye skala skal afspejle, at computernes ydelse er steget siden frigivelsen af Windows Vista, hvor maskinerne maksimalt kunne opnå 5.9.

Microsoft har også ændret på målemetoden for at opnå et mere realistisk billede af systemets samlede ydelse. Men samtidig understreges det, at WEI ikke fortæller noget om samspillet mellem komponenterne og derfor ikke alene kan bruges som en målestok for computerens faktiske hastighed.

I blogindlægget nævnes to konkrete eksempler på systemer med Windows 7. En billig bærbar med typiske Office-applikationer og en WEI-score på 2.0, hvor det især er grafik-komponenten der trækker ned. Men fordi computeren ikke bruges til spil, skulle ydelsen alligevel være tilfredstillende under Windows 7.

Det andet eksempel er en 25-tommers all-in-one computer med Windows 7 64-bit og en WEI-score på 5.1 (her er det igen grafikkortet, der får den laveste score). Ifølge bloggen ligger cpu-forbruget på denne maskine aldrig over 10 procent.

Men spørgsmålet er så, hvordan konfigurationen skal se ud for at maskinen kan opnå en drømme-score på 7.9. Det vil sandsynligvis kræve en computer som slet ikke kan købes endnu.

Ifølge bloggen vil en fire-kerne-processor typisk ligge i slutningen af 6'erne eller begyndelsen af 7'erne, og en processor med otte kerner skulle være i stand til at nærme sig 7.9 – men en sådan cpu kan som bekendt ikke fås i dag til almindelige computere.

Så er det lettere med grafikkort, hvor man nå op i 6- eller 7-klassen hvis kortet har en fornuftig ydelse, understøtter DirectX10 og har en WDDM 1.1 driver. For de ældre WDDM 1.0 drivere ligger den maksimale grænse på 5.9. Men så er der jo altid mulighed for at kombinere flere grafikkort for at opnå en endnu højere score.

For at opnå en WEI-score på 7.9 på harddisken kræves en meget hurtig SSD-lagerenhed – programmet måler hastigheden ved tilfældige I/O operationer på disken.

Microsoft tilføjer dog, at der kan være problemer med målingen af ydelsen i nogle harddiske, og det kan medføre at den samlede score bliver lavere end systemet ellers berettiger til.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Canon og Nikon firmware opdateringer...

- Canon og Nikon har udgivet opdateringer til 40D, D3 og D700 dSLR kameraerne.

Alle tre opdateringer korrigerer sjældne og mindre fejl ved kameraets "opførsel". 40D'eren bliver opdateret til version 1.1.1. Nikon D3 får en version 2.01 og D700'ens firmware bliver til version 1.01.

Alle detaljer findes på de respektive produsenters hjemmesider. Følg linkene til de respektive downloads.




Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

18. januar 2009

Er OpenOffice på vej i graven???

- To open source fællesskaber er tørnet sammen. OpenOffice-fællesskabet anklages for at have langsomme procedurer og dalende opbakning. Selv om der kan være noget om snakken, så ærgrer dansk OpenOffice-bidrager sig over mudderkastningen, der overordnet set kan skade open source-udvikling.


Mange fremhæver OpenOffice
, som en af de største konkurrenter til Microsoft Word. Men hvis man skal tro en kritiker, så er OpenOffice nærmest på vej i graven.

Så firkantet kan man opsummere nogle af de ting, som open source-udvikleren Michael Meeks skriver i en længere gennemgang af OpenOffice-projektets mangler.
Se link her: Measuring the true success og OpenOffice


Indlægget har pustet til en allerede eksisterende strid i udviklermiljøet omkring OpenOffice. En strid som ultimativt kan skade OpenOffice's ry hos brugerne, mener en dansk udvikler.


Gammel strid om forrædderi
Kritikken fra Michael Meeks går blandt andet på, at antallet af udviklere til OpenOffice er vigende. Desuden mener han, at antallet af rettelser og udbygninger af OpenOffice er faldet drastisk. En af årsagerne skulle ifølge Meeks være, at procedurerne omkring OpenOffice er for tunge og langsomme. Og så er Meeks fortørnet over, at kildekoden ligger i hænderne på ét enkelt firma, Sun.

Kort sagt mener han, at OpenOffice er en død sild.

»At Meeks på den måde går ud og sviner OpenOffice-communitiet til, ja undskyld mig, men det er simpelthen pisseærgerligt. For han har jo tidligere været en del af OpenOffice, og sådan en mudderkastning resulterer ikke rigtig i noget,« siger Leif Lodahl, der har fulgt sagen.

Leif Lodahl er blandt de ledende kræfter i den danske versionering af OpenOffice. Ifølge ham kan der være noget om kritikken, men kritikken skal også ses i lyset af en længerevarende konflikt mellem OpenOffice og den forgrening af OpenOffice, som Michael Meeks tilhører; Go-oo.

Baghistorien er, at Novell valgte at lave forgreningen af OpenOffice, Go-oo, for to år siden. På kort tid har de to udviklingsmiljøer flyttet sig meget fra hinanden.

»Så sker der sideløbende det, at Novell indgår samarbejde med Microsoft, hvor de blandt andet skal sælge hinandens servere. Men der sker også det, at Novell vælger at støtte Microsofts nye standard ooxml, der stod foran ISO-godkendelse dengang. At Novell går ind for Microsofts standard, det kan i yderste konsekvens betragtes som forrædderi i open source-miljøet,« siger Leif Lodahl med et smil.


Noget om snakken?
Men er der så overhovedet noget om snakken, eller er kritikken så bare et resultat af gammelt had?

»Det, som bliver kritiseret, er, at det kan tage halve og hele år at få kode tilføjet på grund af procedurerne. Det kan godt være, at det er et problem. Men det er noget, der arbejdes på, og det bliver ikke løst natten over. Men jo, det er for besværligt. For eksempel kan specialestuderende ikke bidrage, fordi godkendelsen kan vare længere en studietiden. Så er det i realiteten lettere at joine Mozilla. Det er nok lidt langhåret,« siger Leif Lodahl.

»Så der er en konflikt. Det er bare ærgeligt at diskutere den i pressen. Det er i forvejen svært at diskutere, når parterne i den grad har gravet sig ned i skyttegrave,« siger Leif Lodahl, der helst ikke vil puste yderligere til konflikten.

»Det her kan være med til at skabe usikkerhed omkring OpenOffice-udviklingen, og i yderste konsekvens mister folk tilliden. En kommunal it-indkøber kan jo komme i tvivl om, at der også i fremtiden bliver udviklet på OpenOffice - og vælge det fra,« siger Leif Lodahl.

Den franske OpenOffice-leder Charles H. Schulz har et længere indlæg om sit syn på sagen på bloggen BoycottNovell.com, hvor han opfordrer til våbenhvile og samarbejde.
Se link her: Interview with Non-Sun OpenOffice.org contibutor


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

15. januar 2009

Apple truede Wired til at fjerne video...

- En lidt for grundig videopskrift på hvordan man installerer en ulovlig kopi af Mac OS X på en Netbook, fik Apple til at true med det tunge skyts mod Wired, som fjernede videon. Du kan dog se den her.


Magasinet og hjemmesiden Wired fik fornylig lavet en fin lille videoinstruktion, der viser hvordan man henter en ulovligt version af Mac OS X fra Piratebay og installerer denne på en Netbook. At Apple kastede sig over Wired og ikke så mange andre med lignede film og tekster, skyldes med al sandsynlighed, at Wireds materiale var særdeles brugervenligt og detaljeret.

Den yderst detaljerede instruktionsfilm, blev dog for meget for Apple, der sendte en såkaldt "cease and desist order". Wired fjernede efterfølgende materialet.

Ifølge Apples licensbetingelser er det ikke tilladt at instruere andre i hvordan man installerer Mac OS X på ikke-Applehardware.

Videoen, som Apple ikke vil have, du ser, kan ses her.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

14. januar 2009

Fotohandel i chok over Olympus-fyringer...

- Vantroen står nærmest mejslet i ansigtet på de fotohandlere, som i eftermiddag er blevet udspurgt vedrørende Olymus' situation. Flere siger samstemmende, at "Søren Hansen er jo Mr. Olympus". Andre kalder strategien helt forfejlet.


---- Artikkel fra Zoom ----

Ingen af de fotohandlere, der er adspurgt om Olympus' nuværende situation og beslutning, ønsker at få deres navn frem, men de siger samstemmende at de "ikke fatter noget som helst af, hvad det er Olympus har gang i."

- Søren Hansen er jo indbegrebet af Olympus. Han er om nogen Mr. Olympus. At fyre ham er jo som at skyde sig selv i begge fødder på samme tid, lyder det fra en anden fotohandler.

- Hvad dælen tænker de på hos Olympus, spørger en tredje. Hvordan kan de få sig selv til at fyre manden, der står bag hele Olympus, som vi kender det herhjemme. Jeg er sikker på, at der ikke er noget tilbage at Olympus som kameraproducent om ét år her i Danmark. Hvis de absolut skulle spare, burde det være gået ud over andre afdelinger i Olympus. Men det er typisk en ledelsesbeslutning fra et lag langt oppe i Olympus, hvor man ikke har nogen føling med det danske marked, slutter fotohandleren.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Olympus på vej til at lukke i Danmark???

- Olympus er tilsyneladende så hårdt ramt af krisen, at man overvejer helt at lukke i Danmark. I hvert fald har man afskediget både den danske chef for kameradivisionen og den nordiske DSLR produktchef. Også Norge er ramt.


---- Artikel fra Zoom ----

I torsdags blev Søren Hansen, der var dansk chef for Olympus kameradivision fyret. Samtidig fik også Anne-Grete Sørensen, der er tidligere danske marketingchef og som indtil i torsdags var nordisk ansvarlig for DSLR-produkterne også at vide, at hun var fyret.

I følge Zooms oplysninger er også Norge ramt af afskedigelser i Olympus.

Dermed tyder meget på, at Olympus er hårdt presset på kameraområdet og at Olympus Danmark dermed meget vel kan være en saga blot. I hvert fald bliver vi henvist til den nordiske consumer manager Arni Ekholm der sidder i Finland.

- Du må ringe igen senere, jeg sidder lige i kundemøder, lyder det fra Arni Ekholm.

Til trods for at vi forklarer hvorfor vi ringer, er svaret "ring tilbage fredag."

I stedet ringer vi så til den øverste chef for Olympus i Danmark.


Vedholdende rygter siger, at Olympus er i færd med at lukke deres kameraafdeling i Danmark. Rygter der har fået ekstra næring efter at I i torsdags afskedigede både Søren Hansen og Anne-Grete Sørensen. Hvad er din kommentar til det Per Frederiksen?

- Det må jeg på det kraftigste dementere
. Vi er ikke i færd med at lukke noget som helst i Danmark. Der er tale om en nordisk omstrukturering, som desværre har ramt de to nævnte personer, lyder det fra Per Frederiksen.

- Fremover skal kameradivisionen styres nordisk
, men det kan ligeså godt ske fra Danmark, Norge, Sverige eller Finland, men lige nu styres det fra Arni Ekholm i Finland, fortsætter Per Frederiksen.

- Jeg vil dog gerne sige
at det er frygteligt ubehageligt at skulle fyre nogen, der har været her næsten lige så længe som jeg selv (her hentydes til Søren Hansen der har været 34 år hos Olympus Danmark, red.). Vi har sendt et brev ud til de største af vores kunder og forklaret situationen.

- Men som verden ser ud lige nu
, så gælder det om at få tilpasset sig den verden vi lever i, slutter Per Frederiksen.

Fyringerne kom få dage efter at Olympus havde lanceret deres forårskollektion af kompakte modeller. Samtidig med fyringerne i Danmark, er Norge også ramt af mindst en fyring på højt plan. Efterfølgende har det norske website digit.no været i kontakt med den norske chef. Han er blevet fyret det samme er logistikchefen.

I dag onsdag er der internt informationsmøde hos Olympus i Sverige.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

13. januar 2009

Svær start for Blu-ray...

- Tre år efter introduktionen af Blu-ray-disken ligger markedsandelen stadig på mindre end otte procent. Trods sejren over HD-DVD har det nye filmformat ikke formået at erobre forbrugernes hjerter.

Det kommende år kan blive fuldstændig afgørende for filmformatet Blu-ray. Trods prognoser om teknologiens sejrsgang blev 2008 et skuffende år for Blu-ray – hvis man ser bort fra det sidste kvartal, hvor især én film satte skub i Blu-ray-salget. Men markedsandelen for Blu-ray er fortsat på mindre end otte procent.

Det er tre år siden, det nye filmformat blev introduceret, og de første to år gik med en opslidende kamp med konkurrenten HD-DVD. På Consumer Electronics Show i Las Vegas for et år siden kunne Blu-ray fejre den endelige sejr over HD-DVD, og dermed skulle man tro, at vejen var banet for det nye format.

Men det er gået langsomt i det seneste år. Det største problem er salget af Blu-ray-drev til stationære og bærbare computere, hvor det fortsat kun er 1 procent af de nye maskiner, der er udstyret med Blu-ray.

Og her er der primært tale om afspillere og ikke brændere, så Blu-ray mangler stadig at blive accepteret som lagermedie for data. Priserne for BD-ROM drev til computere er ellers faldet støt og de kan nu fås for omkring 1.000 kroner.

Så ser det lidt bedre ud med Blu-ray-afspillere i stuen. Det er ikke længere nødvendigt at købe en Sony PlayStation 3 til 3-4.000 kroner for at spille Blu-ray-film. I 2007 blev der solgt 255.000 PS3-konsoller og Blu-ray-afspillere i Norden, mens salget for 2008 anslås til 380.000 enheder. Det er en stigning på 50 pct.

I USA er der solgt omkring 10 millioner enheder med Blu-ray-understøttelse siden formatet blev introduceret for tre år siden – heraf er tre ud af fire PS3-konsoller.

Med et strømforbrug på 170 watt er PlayStation 3 absolut ikke den mest miljøvenlige Blu-ray-afspiller – de andre afspillere på markedet bruger typisk mellem 14 og 27 watt.

På dette års Consumer Electronics Show blev der præsenteret 18 nye Blu-ray-afspillere og de billigste starter ved 1.500 kroner. Det er stadig dyrere end en dvd-afspiller, der kan købes for et par hundrede kroner.

Men så har den seneste generation af Blu-ray-afspillere også nye funktioner som BD Live, der henter informationer og bonusmateriale over en internet-forbindelse. De nyeste afspillere kan både oprette forbindelse til internet over Ethernet og trådløst net.

For at nyde den fulde Blu-ray-filmkvalitet kræves dog et HD-fjernsyn – og det er fortsat kun et fåtal af de private hjem, der har anskaffet en af de nye højtopløsende tv-skærme.

Den bedste målestok for Blu-rays popularitet er nok salget af film, og her er der fremgang at spore i det sidste år, hvor det nordiske salg er steget fra 335.000 film i 2007 til 1,4 mio. I USA blev der for første gang solgt mere end 1 million Blu-ray-film på en måned i oktober 2008, mere end 2 millioner i november og mere end 3 millioner i december.

Men det var især én film, Dark Knight, som løftede salget og alene solgte næsten to millioner eksemplarer på Blu-ray. Uden Dark Knight ville stigningen i Blu-ray-salget være langt mere begrænset.

Der er ellers efterhånden 1.100 filmtitler på Blu-ray, heraf 75 film, som henter ekstramateriale gennem BD-Live. Det skal sammenlignes med, at der er udgivet omkring 95.000 filmtitler på dvd.

Hvis man spørger Blu-ray Disc Association har det nye filmformat allerede overhalet dvd'en. Foreningen argumenterer med, at de 10 millioner solgte Blu-ray-afspillere i USA i de første tre år er højere end antallet af dvd-afspillere, der blev solgt i de første tre år efter dvd'ens markedsstart. Der blev nemlig kun solgt fem millioner dvd-afspillere i de første tre år.

Men det kan ikke skjule, at det fortsat er Sony PlayStation 3 og nogle få populære blockbuster-udgivelser som Dark Knight og Iron Man, der holder liv i Blu-ray-formatet. Og den store konkurrent er ikke dvd'en, men derimod film-downloads fra nettet, som over en årrække kan fjerne behovet for det fysiske lagerformat.

I dag er internettet stadig for langsomt til at hente film i HD-kvalitet – men det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før video-on-demand bliver mainstream.


Jannick R. Chr. - http://www.snapshots.mono.net

9. januar 2009

Spil World of Warcraft med Hollywood grafik...

- AMD har taget Cloud-teknologien til nye højder med superservere, der renderer Hollywood-lignende grafik til almindelige computere eller mobiltelefoner.

Fremtidens spillecomputer kan meget vel blive en næsten tom skal, der viser Hollywood-grafik i realtime. AMD og firmaet OTOY er klar med en Cloud-teknologi, de kalder Fusion Render Cloud. Det fungerer på samme måde som andet Cloud-teknologi, hvor den tunge processorkrævende del bliver klaret af fjerntliggende servere, mens resultatet bliver vist på ens egen computer.

Forskellen denne gang er, at serverne afvikler svimlende avanceret grafik fra en mængde af maskiner med AMDs Phenom II processorer, AMD Series 790 chipsæt, og ATI Radeon HD 4870 grafikkort. Der vil være over 1000 GPU (Graphics Processeing Units), som vil levere over en petaflop regnekraft.

Hæren af computere driver OTOYs software, der dels skaber grafik på niveau med Hollywood-effekter og linker alle klient-computerne til serverparken. På den måde er det slut med store maskiner som Playstation 3, Xbox 360 og Alienware pc'ere ude i hjemmene. I stedet kan man nøjes med en modtager, en skærm og en mus eller gamepad.

AMD og OTOY nævner selv livagtig rendering af virtuelle verdener som World of Warcraft som en oplagt mulighed med teknikken.

Indtil videre er begrænsningen på den internethastighed spillerne har til rådighed. Det er meget information, der skal frem og tilbage til serveren. OTOY kan i princippet sende 220 frames pr. sekund, hvilket er mere end de fleste skærme og det menneskelige øje er i stand til at opfatte.

Sammen med AMD har OTOY udviklet komprimeringsalgoritmer, der får grafikken så hurtigt gennem en bredbåndsforbindelse at "lag" er nede på 12 millisekunder tæt på serverne og op mod 100 millisekunder på den anden side af kloden.

AMD og OTOY ser det som en reel forretningsmulighed og opfordrer filmselskaber, teleselskaber, spilfirmaer og konsolfirmaerne til at investere i teknologien.

AMD forventer at være klar med prototypen senere på året.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

7. januar 2009

Eee Tastatur med indbygget PC...

- Asus har fået en god idé – hvorfor ikke bygge en hel PC ind i et tastatur, som kan sluttes til dit fjernsyn via trådløs HDMI. Tjo, det er da rimelig genialt!





Asus har vist et nyt tastatur-koncept frem, som forener tastaturet med PC’en. Sagt med andre ord, så tager de alt-i-en-PC-ideen et skridt videre. For det eneste du nu skal gøre, er at sætte en trådløs HDMI modtager i dit fjernsyn – og wupti – du har en fuldfed Home Theater PC på skærmen.

Udover at have et frækt MacBook-ish/Sony Vaio-ish look, så er er Eee Keyboard, som det er blevet døbt, udstyret med en touchscreen i stedet for numpad. Cooool. Vi savler allerede. Og så er det naturligvis også bagbelyst.


Om tastaturet kun bliver ved konceptet, eller om vi kommer til at kunne købe det inden længe, og hvad specifikationerne overhovedet lyder, er der endnu ingen der ved, da Asus holder kortene tæt til kroppen. Men spændende ser det ud.




Jannick R. Chr. - http://snapshots-mono.net

Pønser Google på at udvikle styresystem til computere???

- Styresystemet Android, der er født til mobiltelefoner, kan let som ingenting porteres til bærbare computere. Det har fået spekulationerne i gang.


---- Artikel fra ComOn, Kasper Villum Jensen ----

På ganske kort tid er det lykkes at installere Android styresystemet på en netbook. Det har fået flere til at spekulere på, om Google med små skridt er på vej til at satse mere på det marked.

I sidste måned blev en lignende installation fuldført på en Nokia N810 tablet-enhed.

Det er i denne omgang Matthäus Krzykowski og Daniel Hartmann fra VentureBeat, der havde held til at skabe en version af Android, der kunne lægges på en Asus Eee. På kun fire timer havde de installeret operativsystemet og fået det til at spille sammen med grafikkort, lydkort og det trådløse netkort. Det væsentligt større display gav heller ikke større problemer.

At den grundlæggende kode i Android er skrevet, så det er så let at flytte det til andre enheder, kan betyde, at Google selv gør klar til at tilbyde sit eget styresystem til andet end mobiltelefoner. Det kunne bringe Google yderligere i konkurrence med Microsoft.


Kilde: Ars Technica

Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Vista-købere får gratis Windows 7...

- Microsoft vil angiveligt tilbyde en gratis opgradering til Windows 7 for alle som køber en Vista-computer efter den 1. juli.


---- Artikel fra ComOn, Karim Pedersen ----

Ifølge interne Microsoft-dokumenter som webstedet Tech ARP er kommet i besiddelse af, får pc-købere som anskaffer en Vista-computer efter den 1. juli 2009 mulighed for at opgradere gratis til Windows 7. Den gratis opgradering gælder for den version af Windows 7, som svarer til den Vista-version man har købt.

Vista Home Premium giver altså en gratis opgradering til Windows 7 Home Premium, Vista Business kan opgraderes til Windows 7 Professional og Vista Ultimate giver retten til at få Windows 7 Ultimate.

De interne dokumenter indeholder ingen detaljer om, hvordan og hvornår den gratis opgradering til Windows 7 bliver distribueret ud til kunderne.

Microsoft vil ikke bekræfte oplysningerne i de lækkede dokumenter, og indtil videre har softwarefirmaet end ikke lagt sig fast på en lanceringsdato, selvom januar 2010 stadig regnes som det bedste bud.

Det vil i givet fald ikke være første gang, at Microsoft tilbyder gratis opgraderinger i forbindelse med lanceringen af et nyt styresystem.

I de sidste måneder inden lanceringen af Vista fik XP-købere også tilbud om at opgradere gratis til efterfølgeren.

Denne type tilbud skal forhindre, at pc-salget går helt i stå, mens kunderne venter på det nye styresystem.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

6. januar 2009

It-distributør på vej mod konkurs...

- Distributøren Frode Herløv er på randen af konkurs efter at faldende profit og manglende kreditforsikring har ødelagt indtjeningen.


---- Artikel fra CRN, Henrik Rasch ----

Finansiel krise og økonomisk afmatning rammer nu it-distributøren Frode Herløv A/S, som inden for de næste par dage vil bede skifteretten om at blive erklæret konkurs. Det oplyser virksomhedens direktør Jan Lippert til CRN.

»Det er meget tæt på, at vi begærer os konkurs. Vi står foran at offentliggøre et regnskab som vil vise et underskud på mellem halvanden og to millioner kroner. Samtidig er vi ramt af vigende marginaler plus at vores kreditforsikringsaftaler er blevet opsagt,« siger Jan Lippert.

Den kommende konkurs rammer de cirka 15 ansatte i virksomheden, som blev fyret allerede mellem jul og nytår.

De er nu henvist til at få deres løntilgodehavender via Lønmodtagernes Garantifond, oplyser Jan Lippert, som ikke på nuværende tidspunkt kan udtale sig om, hvorvidt der er mulighed for at rekonstruere større eller mindre dele af virksomheden.

»Det seneste halve år og især de sidste 3-4 måneder af 2008 har fået tingene til at falde fra hinanden,« siger Jan Lippert til CRN.

Virksomhedens seneste regnskab, som blev afsluttet pr. 30 juni 2008, er endnu ikke offentliggjort, men vil som nævnt vise underskud på mellem 1,5 og to millioner kroner. I det foregående regnskab for 2006/2007 havde Frode Herløv A/S et overskud før skat på 646.000 kroner ud af en bruttofortjeneste på 6,7 millioner kroner.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

5. januar 2009

Procesorer... 4 dummies...

- ikke alle ved hvad multi-threading og multi-cores er i en PC når de ser på specifikationerne...

Men her er alle tiders nemme og enkle forklaring på netop dette... klik dig videre til en flash vidoe fra Intel om netop dette:



Jannick R. Chr. - http://www.snapshots.mono.net

Feed fra Raymond.CC...

Feed fra dpreview.com...

Blog-arkiv...

  © Blogger template 'Ultimatum' by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP