21. september 2008

Os mod Dem...

Idag var jeg en tur på Stævnsfortet... en fed oplevelse, men hvad har det lige med Bloggen her at gøre?

Jo... Selvom den er gammeldags, med teknik og elektronik der hører stenalderen til, så var det et knudepunkt i koldkrigstiden. Med sin position, var den med til, sammen med Langelandsfortet, at holde Warsavapagten "inde", så deres flåde ikke kunne komme ud til atlanterhavet og dermed føre krig mod de allierede.

Ja ja, det fint nok... og hva så?

Selvom det i dag mest af alt er et minde om "gamle og næsten glemte tider", så var det engang udstyret med det mest moderne teknologi man kunne få fingre i. (ja, dog tilhørende den digitale-stenalder med tidens briller på). Det var så moderne at operatørene dengang måtte trænes i USA og så moderne at kun få ud af de mange der arbejde på fortet gennem tiden, overhovedet måtte se udstyret og have adgang til det materiale/informationer der var gemt og blev arbejdet med der.

Men tænk engang, at dette engang så pragtfulde udstyr, var med til at sikre de danske kyster og resten af den vestlige verden. Herfra kunne man følge de fjendtlige skibe på radar og skride til handling hvis det kom så vidt. 18 meter under jorden, gravet ud i kalk og flint, var det et godt sted beskyttet mod næsten alle former for angreb... dog ikke det som var planlagt fra fjendens side, skulle de beslutte sig at "bryde fri" og komme ud til atlanten - Planen var at droppe en A-bombe ca. 22x den der ramte Hiroshima, samt at Langelansfortet skulle rammes med en på 7,5x den fra Hiroshima. Resultat: No more Denmark!

Men det der forbløffer mig mest af alt, er hvor langt computer teknologien er kommet siden dengang, hvor langt vi er kommet i den digitale verden... og også hvor meget vi er afhængige af den. Uden den, ville verdenen idag se helt anderledes ud, nogen mener for det bedre, andre ville sige for det værre - men det er vist en helt anden diskussion!

En ting er helt sikkert, museet er et besøg værd, ikke blot fordi steddet var med til at beskytte Danmark og resten af den vestlige verden, men fordi man lige bliver "groundet" og bliver lidt taknemlig over at teknologien heldigvis har taget nogle gevaldige skridt fremad siden dengang.


Jannick - http://snapshots.mono.net

0 kommentarer:

  © Blogger template 'Ultimatum' by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP