Viser opslag med etiketten Digitalkamera. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Digitalkamera. Vis alle opslag

13. oktober 2016

Ricoh Theta SC - Billigt 360 kamera, bedre og billigere end Theta S.

Ricoh Theta SC er en billigere udgave (lillebror) af Theta S, men det nye 360 graders kamera byder på mange af de samme funktioner som storebroren.




Nu hvor de store sociale medieplatforme som f.eks. Facebook og YouTube understøtter 360°-video/foto, forventes markedet for denne type kameraer at eksplodere.

Theta S er blevet et populært professionelt værktøj for journalister og produktionsfolk m.fl. Det nye Theta SC er mere et lifestyle-kamera og takket være en lavere pris er det planen, at den vil være interessant for foto/video-bloggere og andre, som gerne vil gemme og dele deres omgivelser. Trods den lavere pris leverer Theta SC præcis samme billedkvalitet, idet den har samme objektiv og sensor som Theta S.

Det lyder jo i hvert fald ikke så ringe endda... Kan meget det samme, er billigere, har samme kvalitet.

I alle fald, er er forskellene på Theta S og SC:
• Maks. sammenhængende optagetid for video er 5 minutter (25 minutter på Theta S)
• USB-udgang (både USB og HDMI-udgang på Theta S)
• Theta SC har ikke LiveStream-funktion (findes på Theta S)

Det er da reelt ikke en forringelse, men stadig ret godt sat sammen!



Funktioner i Theta SC:
• Nem overførsel til smartphones og tablets
• Nem upload til Facebook og YouTube
• Højopløste 360°-billeder i 14 megapixels
• Højopløst 360°-video (1920×1080, 30 billeder /sek.)
• Theta+ Video App kan downloades gratis til iOS og Android
• LiveView-tilstand når kameraet er koblet op til en smartphone eller tablet (kun stillbillede)
• Indbygget hukommelse på 8GB (rummer ca. 1600 billeder)
• Selvudløser, intervaloptagelse (smart til Time-lapse film)

Theta SC kommer i farverne hvid, blå, beige og rosa. Theta S findes også i sort.
Ricoh Theta SC lander i butikkerne i løbet af november. Pris forventes at være lidt under de 2,5K

18. februar 2009

Gear anmelder udgået kamera - IXUS 85IS

- Anmeldelser kan være en god ting, det har vi allerede fastlagt i en anden artikel, men ikke af noget som er udgået! Igen er det folkene bag ComOn og Gear der er gal på den, denne gang med et Canon kamera...

Læs den "gamle" artikel her:
ComOn anmelder udgået gamer-bærbar


"Ixus fra Canon er nogle af de bedst sælgende kompakte kameraer fra Canon. Ixus 85 is(image stabilization) har som navnet antyder billedstabilisator. Spørgsmålet er om den kan klare mosten med kun 3X optisk zoom."

- sådan indledes artiklen af Gear, godt og spændende... ja, hvis ikke det var fordi modellen blev annonceret d. 13 marts 2008 (altså godt og vel 1 år siden). Men det ser jo stort og flot ud, som det jo skal være, men det giver endnu engang en situation hvor folk vil stille sig uforstående over for forhandere der fortæller at produktet desværre er udgået.
Klik her for Gear's artikkel om IXUS 85IS.

Heldigvis, er der lavet mange eksemplarer af Canon's IXUS 85IS, så de kan da i det mindste stadig skaffes... men der bliver ikke lavet flere og jeg vil stadig sige at det er dybt uansvarligt og forkert af "professionelle magasiner og blade" at anmelde produkter som er udgået og erstattet af nye modeller.

Er det ren og skær mangel på stof at skrive om, eller er det bare uvidenhed fra personale der tror de har styr på det? Jeg aner det ikke... men jeg fristes til at tro det sidstnævnte!

Som sagt før, rammer det ikke forhandlerne i så høj en grad, men det efterlader et indtryk af at anmelderne er useriøse, uvidende og rent ud sagt en flok rene amtører... ja, hvad skal man dog ellers tro?


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

5. februar 2009

Fuji introducerer F200EXR med Super CCD EXR...

Fuji har løftet sløret for et nyt kamera, Finepix F200EXR. Et digitalt kompakt kamera, der sporter en ny sensor, 1/1.6” Super CCD EXR sensor. Dette kamera er det første til at bruge firmaets EXR teknologi der kan "bruge" sensoren på tre forskellige måder for at optimere opløsning, billed dynamik og lav-lys fotografering. F200EXR har en 3" LCD skærm, 5x optisk zoom, dobbelt billedstabilisering og HD billed output. En EXR auto modus lader kameraet selv bestemme hvilke af de tre sensor modus'er der skal bruges, eller brugeren selv kan bestemme manuelt.

En lovende lille ting, som jeg glæder mig til at læse test om.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

14. januar 2009

Olympus på vej til at lukke i Danmark???

- Olympus er tilsyneladende så hårdt ramt af krisen, at man overvejer helt at lukke i Danmark. I hvert fald har man afskediget både den danske chef for kameradivisionen og den nordiske DSLR produktchef. Også Norge er ramt.


---- Artikel fra Zoom ----

I torsdags blev Søren Hansen, der var dansk chef for Olympus kameradivision fyret. Samtidig fik også Anne-Grete Sørensen, der er tidligere danske marketingchef og som indtil i torsdags var nordisk ansvarlig for DSLR-produkterne også at vide, at hun var fyret.

I følge Zooms oplysninger er også Norge ramt af afskedigelser i Olympus.

Dermed tyder meget på, at Olympus er hårdt presset på kameraområdet og at Olympus Danmark dermed meget vel kan være en saga blot. I hvert fald bliver vi henvist til den nordiske consumer manager Arni Ekholm der sidder i Finland.

- Du må ringe igen senere, jeg sidder lige i kundemøder, lyder det fra Arni Ekholm.

Til trods for at vi forklarer hvorfor vi ringer, er svaret "ring tilbage fredag."

I stedet ringer vi så til den øverste chef for Olympus i Danmark.


Vedholdende rygter siger, at Olympus er i færd med at lukke deres kameraafdeling i Danmark. Rygter der har fået ekstra næring efter at I i torsdags afskedigede både Søren Hansen og Anne-Grete Sørensen. Hvad er din kommentar til det Per Frederiksen?

- Det må jeg på det kraftigste dementere
. Vi er ikke i færd med at lukke noget som helst i Danmark. Der er tale om en nordisk omstrukturering, som desværre har ramt de to nævnte personer, lyder det fra Per Frederiksen.

- Fremover skal kameradivisionen styres nordisk
, men det kan ligeså godt ske fra Danmark, Norge, Sverige eller Finland, men lige nu styres det fra Arni Ekholm i Finland, fortsætter Per Frederiksen.

- Jeg vil dog gerne sige
at det er frygteligt ubehageligt at skulle fyre nogen, der har været her næsten lige så længe som jeg selv (her hentydes til Søren Hansen der har været 34 år hos Olympus Danmark, red.). Vi har sendt et brev ud til de største af vores kunder og forklaret situationen.

- Men som verden ser ud lige nu
, så gælder det om at få tilpasset sig den verden vi lever i, slutter Per Frederiksen.

Fyringerne kom få dage efter at Olympus havde lanceret deres forårskollektion af kompakte modeller. Samtidig med fyringerne i Danmark, er Norge også ramt af mindst en fyring på højt plan. Efterfølgende har det norske website digit.no været i kontakt med den norske chef. Han er blevet fyret det samme er logistikchefen.

I dag onsdag er der internt informationsmøde hos Olympus i Sverige.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

13. oktober 2008

Nikon's STORE nyhed...


- Noget STORT er på vej fra Nikon...


På en ikke så undertonet måde, har Nikon pladseret nogle annoncer i forskellige magasiner. Nikon bekendtgører at de har en STOR nyhed til bryllups- og protrætfotografer, som de vil tage med til MGM Grand Arena ved WPPI i februar 2009.

Uanset hvad denne STORE nyhed er, så er ventetiden slut onsdag 22. oktober. Nikon vil nemlig løfte sløret for, hvad de pænt hentyder til i deres STORE annoncer...


Der er nemlig dukket en indbydelse op, til pressemøde, med følgende ordlyd:

"Nikon lancerer nu et nyt produkt, som vil blive vist frem onsdag den 22. oktober i Steen Evalds fotostudie. Strategien om at gøre alle danskere – alle lige fra Coolpix-brugere til mode-fotografer – til bedre fotografer skinner også igennem med lanceringen af dette nye produkt.

Verdensnyheden lanceres den 22. oktober i den kendte modefotograf Steen Evalds studie i København. Steen Evald er en af Danmarks bedste fotografer. Han har taget billeder af alt fra Kongehuset til kendte danskere som Cecilie Frøkjær, Casper Christensen, Jarl Friis-Mikkelsen Morten Resen og mange andre. Nikons produktspecialist Thomas Lorenzen vil introducere det nye produkt for udvalgte Nikon-partnere og pressen. "

Nogle folk gætter på et helt nyt kamera med et pixel tal på den anden side af 30... andre er mere beskedne... Men vi får at se hvad den STORE nyhed er, når tiden kommer!


Hvad tror du det kan være???


Jannick - http://snapshots.mono.net

29. september 2008

Photokina anno 2008 - fortsættelsen...

Så er denne omgangs Photokina ovre for mig. Det der overraskede mig aller mest, var størrelsen på messen - forestil dig Kastrup luftavn i 2 etager (plan). Selvom jeg gerne ville ha set det hele, så var det umuligt... jeg havde både møder med leverandører og producenter, så tiden var knap.
Men her er i nogle ord og billeder, det jeg så som jeg bed mærke i, på min vej rundt.

Ude fra, så det såmend ikke så slemt ud, ser var ikke så mange mennesker, men da vi kom ind, fik jeg set hvor mange mennesker der egentlig var kommet, lige som dørene var slået op for messen. Og så var det enda kun fredag (kl. 10.00), og køerne blev ikke mindre, tværtimod.

Det første jeg så på min vej, var Canon området... Det hele var blevet rullet ud, fra medie bokse og projektorer til printere og kameraer.

På billedet here, viser Canon deres "nye" ansigsgenkendelses program frem. Nogle af rammerne flyttede sig fra side til side, andre op og ned, mens nogle helt tredje bevægede sig frem og tilbage. I forhold til det som jeg har set fra konkurrenterne har de gjort et OK job, genkendelsessoftwaren i kameraerne justerede sig nogenlunde jævn til ansigterne på de bevægende rammer. Dog har Fuji stadig en helt klar fordel, deres er hurtigere og bedre og udvikles konstant... de er fremme i skoende i forhold til Canon, der er klar bagud på det område, dog på vej frem... men at overhale Fuji, det sker næppe.

Et koncept jeg ikke lige havde set før, faldt jeg over hos Canon - og da de gav noget af det væk helt gratis, var der enorme køer. Konceptet hed "Art on Demand". Enhver forretning med et stor Canon printer installeret, vil kunne få opsat er station med kunst af alle afskygninger til bestilling og print. Som kunde bestiller du din kunst efter kategori og type (f.eks. maleri eller fotografi), vælger den du best kan li og trykker print... en ordreskærm kommer frem med pris og ved endelig godkendelse bliver din ordre sendt til printeren direkte (med afhentning dagen derpå, for optimal hærdning af printet). Som køber af konceptet, giver du ca. 70'000,- kr. for hele pakken (inkl. printer, station og software), derefter er det blot at agitere for konceptet. Men det stopper dog ikke her - da der er copyright på på alle værker, betales der afgift for hvert bestilte print, med det samme, når ordren er gået igennem. Afgiften fik jeg dog ikke oplyst, men jeg kunne forestille mig at den varierer alt efter hvilket værk det er der bestilles og hvilken størrelse det laves i. En genial løsning, med mulighed for at tjene penge, og kunden får lige den kunst de ønsker... fra letpåklædt Marylin Monroe til Van Gogh.

Nå, men lidt retro skal vi også komme ind på... fra Canon... Nogle kan ikke stå for dem, andre kan godt... men se lige en nyhed de har til os i form af et retro kamera... personligt, syntes jeg de er helt fede og i stil med tidens trend... langt væk fra den konservative grå metalskal de ellers normalt har... endelig lidt "nytænkning" fra Canon... langt om længe!


Nikon området virkede stort og der var masser af gang i den, dog virkede det meget uoverskueligt for mig... Og det eneste der virkelig tog min interesse var deres show... Danserne var slet ikke ilde, deres koreografi til det leverede projektor show var perfekt og introducerede deres produkter perfekt.

Men på trods af at jeg kunne li hvad jeg så her... så var det altså ikke nok til at jeg gad kikke nærmere på Nikons helt sikkert fine ting og sager... så dem, sprang jeg over!
Selvom jeg syntes Olympus' område var lidt af en rode butik, var der lidt der tog min opmærksom hed alligevel. Ved demonstrering af deres kameraer, havde de fået lavet 2 forskellige vægge med motiver til brug for dem der ville undersøge kameraerne nærmere. Begge vægge var lavet med deres egne dSLR kameraer, der som maks byder på 10 MP. Det sendte straks tankerne over på den artiklen jeg lavede her på bloggen: Det handler ikke kun om pixel...


Jeg ejer selv flere af deres dSLR huse, med tilhørende udstyr... så jeg ved godt hvad jeg kan forvendte af Olympus kameraerne, men det er altid rart at se tingene med egne øjne i ny og næ - specielt da jeg aldrig selv har fået lavet så store fotografiske forstørrelser af mine billeder. Men ved man hvad man gør, kan man jo få lige så gode billeder som det der bruges på baggrunden her... også selvopm man "kun" har 10MP at gøre godt med.

Endnu en ting der greb min opmærksomhed, var digitale billedrammer. Her i Danmark kender vi dem i størrelserne 7", 8" og 11" størrelse (godt og vel)... men her kunne jeg så med egne øjne se nogle som var noget større... selvom jeg har hørt om billedrammer i op til størrelse 32", var det næsten svært at forestille, da jeg ikke havde set det selv.

Disse modeller er fra Reflecta, og var de eneste man kunne se udefra... Der er næsten ingen grænser for hvad man kan "lave/vise" på disse... det er virkelig helt fantastisk. Meeen, priserne er godt og vel næsten på højde med LCD tv (de store modeller) - hvilket kunne virke som meget, idet de ikke er lavet til at vise TV, hvorimod et TV godt kan vise billeder m.m. når tilsluttet en computer - men så skal man jo også købe en computer til det, her... skal der ingen computer bruges, alt hvad der behøves, er indbygget i forvejen.

Når vi nu er i emnet, digitale billedrammer... Så bringer jeg lige Kodak på banen... derefter Sony - men ej Fuji førend jeg tager hul på Photokinas absolutte stjerne!

Kodak har fået 2 forskellige billedrammer... som det ses på det første billede, virker den da nogenlunde normal - men den har en trykfølsom kant hele vejen rundt om skærmen, til navigering i rammes menu software. en genial løsning uden lige! Op til nu, har al navigering foregået via fjernbetjening eller på rammens bagside, hvilket gør det lidt svært at følge med på rammens forside... denne løsning er simpelt hen genial! Kodak kan søreme overraske os i ny og næ.

Nå, men så til den anden ting inden for digitale billedrammer. Kodak har udviklet deres egen version af en OLED skærm... og den er mere end bare tynd, tjek billederne her under og se selv.


Selve visningskvaliteten på OLED rammen, er helt unik og enestående i forhold til hvad jeg ellers har set... endnu en overraskelse fra Kodak... hvis jeg havde de mange penge den koster, så havde jeg selv et eksemplar... men ak... jeg har ikke lyst til at dø af sult bare for en skærm... selvom det en meget fed skærm!

Sony, har skam også nogle OLED skærme... samt OLED TV som kommer på markedet til december. Men den skærm som jeg så (et TV), selvom den kunne vise full HD kvalitet, var intet i forhold til den som jeg så hos Kodak... det så altså mere imponerende ud i klarhed og farver. Men se hvordan Sony's ser ud...


Jaa... det ser da fint ud, ikk?!... men altså ikke lige så imponerende farver som den fra ovennævnte... Kodak.

Nå, lidt væk fra skærme skal vi altså... et øjeblik. Ricoh, havde nogle "små" kameraer på menuen, der var "anderledes", for at sige det mildt...

De to modeller vist her, er lavet til "hårdt" brug... så som pakke lagre, militæret, byggepladser m.m. og kan ikke sådan uden lige tage skade. De fås med forskellige moduler, som hele tiden er under udvikling, men her på bordet vises altså GPS og stregkode modulet påmonteret 2 kameraer. Meget alsidigt, må jeg indrømme... og praktisk!

Panasonic prøvede mildestalt at synge sig vej ind i vores hjerter om deres produkter... lidt uinspirerende, men noget skulle de vel gøre/vise. De havde jo deres nye "mini" kamera der skulle reklameres lidt for, en pandaung til spejlrefleks kameraet... men uden spejlrefleks delen!
Det er et almindeligt digitalkamera, med mulighed for at udskifte optik - hvorfor? for at gøre det mindre, siger de, men stadig levere samme kvalitet som er kendt fra spejlrefleks.



Jeg må indrømme, jeg havde glædet mig lidt til at se kameraet... men i mine øjne skuffede det helt og holdent. Mærkelig "shutter lyd" og skærmen viste ikke ligefrem en kvalitet jeg kunne li! Jeg ved godt man ikke skal eller kan dømme et billede på kameraet skærm, blot bruge den som vejledning, men bare allerede der, skuffede den mig så meget, at jeg lagde den fra mig straks, og gik min vej... Panasonic er vist bare ikke lige mig.

Lad os kikke lidt på Hama... selvom vi handler meget med Hama, så var der faktisk en del produkter jeg ikke kendte til... altså produkter jeg ikke havde fået vist af vores konsulent. Så her er lige nogle billeder af det jeg ikke kendte til, men som er smart og højst anvendeligt på hver sin måde!

En dSLR snorkel taske. Specielt-lavede dykkerhuse til dSLR kameraer kan være mere end blot dyre at anskaffe... og så er det endda ikke alle kameraer der har muligheden for at få et dykkerhus til dem. Hama har så fået lavet et forseglet "hus/taske" der passer til de fleste dSLR kameraer på markedet, billigere end de specielt-lavede dykkerhuse og mere fleksibel, da den kan bruges af næsten alle dSLR - hvorimod de specielt-lavede kun er til en kameramodel og ofte kun lavet til at fungere med en bestemt optik. Genial løsning med mange anvendelsesmuligheder.

En ring "flash" til makrofotografering... hidtil kun kendt som et stykke kostbart udstyr til dSLR kameraer, men nu også muligt at anskaffe til almindelige digitalkameraer... endelig!

Softbox til den indbyggede blits på dSLR kameraerne... nogle mennesker kan jo trods alt godt nøjes med den indbyggede blits til meget af deres fotografering, men med denne softbox monteret, vil brugeren kunne opnå en bedre og blødere spredning af blitslyset... det vil give endnu bedre billeder end hidtil muligt med den indbyggede blits. Hama har endnu engang skudt papegøjen med den her anordning.

dSLR body armour... Udover at beskytte dit kamera yderligere fra elementerne og skidt og møj i knapperne, sikrer det også et bedre greb. I bund og grund er det nok mest en smagssag og man kan li denne ting eller ej, men jeg syntes den er smart idet den beskytter dit kamera bedre og, som nøvnt, giver mig en fornemmelse af et bedre greb omkring kameraet. En lille smart ting.

Weather cover. Hvis man som jeg, godt kan li at gå ture i al slags vejr, kan man nu slæbe kameraet med også. Hvis det skulle regne eller sne, kan du stadig ta billeder udenfor, uden at skade dit kamera imens - Jeg har set mange variationer af dette, i form af indkøbsposer og deslige, men ikke altsammen så smart. Det er helt gennemsigtigt så du stadig kan betjene kameraet og f.eks. bruge Live View funktionen for at få dit "skud" i kassen.

Ok... indrømmet, jeg grinte lidt da jeg så denne tingest, men alligevel syntes jeg den er smart. Det er i al sin enkelthed en vejrstation... med den lille forskel at man altså kan se billeder på den, som var det en lille mini version af en digital billedramme. Egentlig en meget god gaveide til dem der troede de havde alt... den her har de nok ikke!

Den næste "ting" jeg så på messe i køln, var messens stjerne, fra Fujifilm... og endda uden at tage gas... den havde rent faktisk fået en pris der sagde nøjagtigt det selv samme. Dette opnås kun når noget er så unikt at det adskiller sig fra alt andet på messen. Fuji Finepix Real 3D system... og tro mig, det var mere end blot fantastisk!

Forestil dig ægte 3D, uden brug af 3D briller, som vi ellers kender til det. Et nyt system blev udvikler at Fuji... Real 3D. Et kamera med 2 linser, ligesom vi har 2 øjne, der tager 2 billeder og lægger dem sammen til 1. Det kræver lidt tilvending, men så snart man rammer den rigtige "vinkel", så "popper" motivet ud af kameraets skærm... mere 3D agtigt end det 3D vi selv ser, helt fantastisk.

Her på billedet kan kameraet bedre ses... de 2 linser. I sig selv er kameraet lidt klodset og stort, men i princippet indeholder det egentlig 2 kameraer i et hus. Dog har det en fælles RP 3D processor og skærm... udover det, er det i bund og grund 2 i 1 kamera.

Her ses en visning af en 3D billedskærm... idet dette ikke er 3D, kan man ikke se det fantastiske i det, desværre. Dog kan man se det som får det til at virke, kikker du nærmere kan du spotte at det egentlig er 2 billeder, lettere forskudt, det er "sat sammen", så at sige. Hvis du har en chance for at opleve det, så er det definitivt det værd... For det er ubeskriveligt.

Hele denne løsning, er noget jeg glædeligt ville dø af sult over, kaste alle mine penge efter... det er virkelig en unik opfindelse de har her - og tænk, 3D TV er noget som man faktisk allerede er ved at "opfinde" til os forbrugere... Så kan det måske være at DR rent faktisk bliver spændende at se igen :)


Dette konkluderer min oplevelse fra Photokina... i det store og det hele. Jeg håber du fik lidt ud af det på trods af, at du "kun" læste det.


Jannick - http://snapshots.mono.net

23. september 2008

Det handler ikke kun om pixel...

- det der virkelig tæller er pixelkvaliteten...

Dagens digitale tanke, handler om pixel... spørgsmål om hvilket jeg desværre får stillet ofte i forbindelse med mit arbejde. Den "almene viden" går på, jo flere jo bedre... men det holder altså bare ikke vand, og beror på fakta fra omkring slutningen af 90'erne, der er blevet en så indgroet del af den digitale verden, at jeg kun kan være dum i hovedet når jeg siger at den potentielle købers svogers søsters mand, altså er helt gal på den... på trods af at han kender en ven hvis fætter arbejder i Bilka, hvor man sælger kameraer (og chips, mælk, brød osv.).

Men til sagens kerne:
Hvor mange pixel behøver et foto?

10 millioner pixel, er rigeligt til dine billeder. Det er faktisk også mere end nok til den ambitiøse fotograf, der tager billeder til f.eks. et to siders opslag i et magasin eller større plakater. Så længe dit kamera er udstyrret med "gode pixel", så er 1 million pixel rigeligt til et billede i standardformatet 10x15 cm. Du vil faktisk ikke kunne se forskel.

Sagens kerne ligger i kvaliteten dit kamera laver, af de pixel den har til rådighed, altså kvaliteten. Dit kamera kan sættes til f.eks. Normal, Fin og Super fin (udover selve pixel antallet), og jo højere du sætter kvalitetsgraden, jo bedre bliver dine billeder.

Prøv at se her: Begge billeder er taget med det samme kamera, på stativ, og jeg har ændret i pixel opløsningen fra det ene billede til det andet... Kan du skimpte en forskel?



Kunne du se forskel? Nej vel!


Prøv at se her: Nu har jeg prøvet det samme igen, sat kameraet til nøjagtigt samme pixel opløsning som min mobiltelefon har og dernæst taget et billede af samme motiv med dem begge. kan du se forskellen?


Kunne du se forskel? Ja, ikk!


Men, i mit eksempel her, så har begge "kameraer" jo 5 millioner pixel og er begge sat til en kvalitet af Super Fin... Så hvordan kan der være forskel? Hvis vi ser bort fra éen kritisk komponent, nemlig optikken, så kommer her en forklaring:

Eksemplet fra mobiltelefonen, stammer fra en billig masseproduceret billedsensor. Den firmware (kameraets styreprogram) der danner billedet ud fra de data som billedsensoren optager, stammer sandsynlig vis fra omkring årtusindskiftet og leverer en høj komprimering af JPEG data, har forringet billedkvaliteten yderligere. Så som eksemplet viser, drejer alt sig altså ikke om hvor mange pixel man har... men om man har "gode pixel" eller ej


Nå, tilbage til hvor mange pixel man har brug for til et billede...

10 millioner pixel er mere end rigeligt for de fleste mennesker, uanset hvem man kender og hvor man arbejder (ja, en lille flashback til introen). Med 10 millioner pixel, kan man faktisk lave en plakat på 300 kvm! Ja det lyder utroligt ikke, men ikke desto mindre sandt.

Den viste plakat på billedet her, har en størrelse på 22x16 meter, og har en betragtningsafstand på 30 meter (betrakningsafstanden er altid lig med diagonalen af en given billedstørrelse). På den afstand er der ingen der kan se at den store plakat "kun" blev lavet med 10 millioner pixel, i øvrigt taget med et Olympus dSLR kamera (som det kan ses på reklamen).

Øvrig Info:
Prøv lige at forestille dig at forsiden af en avis blev pladseret i midten af plakaten. På en afstand af 30 meter vil det være helt umuligt at tyde og læse avisens overskrifter. Hvis man ønsker at printe så stort et billede efter den gængse (og igen, forældede) 300 dpi regel, ville den ukomprimerede RGB fil fylde mere end 200 CD'er. Og forskellen i kvalitet ville kun være synlig for montageholdet, mens de opsatte plakaten.

Den gamle 300 dpi regel, den må vi kikke på en anden gang... Men har dit kamera 10 millioner pixel eller derunder... så frygt ej for dine billeder. Som sagt, er 1 million pixel mere end rigeligt til almindelig 10x15 format - men hvis du ønsker større billeder, så tag en snak med din fotohandler om hvad mulighederne er, ud fra dit kamera's opløsning og kvalitetsmuligheder.


Her følger lige et hurtigt oprids af nødvendige pixel for en given størrelse, til almindelig kvalitet med tæt betragningsafstand.

10x15 cm. - 1 million pixel
15x20 cm. - 2 millioner pixel
20x30 cm. - 4 millioner pixel
30x40 cm. - 5 millioner pixel
40x60 cm. - 6 millioner pixel
50x70 cm. - 7 millioner pixel
60x90 cm. - 8 millioner pixel
70x100 cm. - 10 millioner pixel

Kan du se det? Nej? prøv at kik på listen igen, er der noget som kunne minde om et mønster?
Ej, jeg skal nok fortælle det. Kan du se at en given størrelses længste side, omtrænt angiver hvor mange pixel der skal bruges... Det er faktisk en ret god huske regel, tag billedets længste side og tæl hver 10'ende centimeter som svarrende til 1 million pixel, så har du i "løse" tal, hvor store billeder du kan lave fra dit kamera.

Photokina anno 2008


Photokina 2008: Så er det snart, og snart vil jeg være der! Cologne, Tyskland afholder eventet Photokina 'En Verden af Billeder' udstillingen, hvor alle de store (som små) kameraproducenter vil være representeret med alt det happengut de har i sortiment. En masse nye produkter får deres 'begyndelse' her, sammen med de hotteste vare allerede på markedet idag.

Mange af standene er ikke færdige endnu, men der er allerede nogen der cirkulerer rund dernede og raporterer om hvad der sker, selvom "showet" egentlig ikke er begyndt endnu.

Over de næste par dage, vil folk fra nær og fjern samles, for at se, føle, høre og prøve alle de spændende ting... og jeg glæder mig som en lille tysk skolepige, til at se det hele for den aller første gang, nu hvor jeg har hørt utallige gange hvor fedt det skulle være.

Når jeg kommer tilbage igen, vil jeg dele min "digitale" oplevelse i billeder og ord, og det ser jeg frem til :)

Imens, kan du følge begivenhederne efterhånden som de opstår fra dpreview.com
Et godt og hæderligt team af fotoentusiater, der bl.a. laver tests af kameraer og følger alt inden for branchen, for dig som læser.

(PS: Dpreview.com er det absolut eneste sted jeg finder troværdigt, fuldt og fast, når der gælder anmeldelser af kameraer, hvilket foregår professionelt og seriøst - end ikke Tænk og Test her i Danmark kan nå dem til sokkeholderne når det gælder seriøse og retvisende tests... så tænk lige over det næste gang du vil vide mere om et kamera).


Jannick - http://snapshots-mono.net

17. september 2008

EOS' evolution...

Canon EOS 50D
Det nye flagskib i semi-pro serien er blevet annonceret... og som en af mange glæder jeg mig personligt til at se den nye EOS model til Photokina. Men hvad er det så lige den byder på af nye ting?

Spændende nye ting/ændringer fra EOS 40D:
(overordnet)

15.1 Mill. Pixel sensor. Det højeste antal pixel på APS-C sensoren til dato. Producenten påstår at nye fremstillingsprocesser, samt ny-designede dioder (pixel) og mikro linser, udvider sensorens lys-opfangende egenskaber. Canon stoler altså åbenbart på dette, da de har udvidet ISO følsomheden på kameraet til 12.800 (standard ligger mellem 100-3200 ISO).

DIGIC IV billed processor. EOS 50D er den første dSLR fra Canon der blev udstyrret med den nye processor, som er hurtig nok til at kunne "skubbe" 15.0 MP billeder ned på hukommelseskortet i en hastighed af op til 6.3 billeder i sekundet.

Nye Mikro linser. Den nye EOS 50D billedsensor har får det som kan kaldet "mellemrumsløse" mikro linser, der i stigende grad optimerer effektiviteten af hver enkelt pixel.
(se link for sammenligning mellem 50D og 40D - Gapless Micro Lenses)

Udviddet Live-View, med kontrast detekteret AF.
Nyt i semi-pro serien, men ikke en overraskende "udvikling" i sig selv, at EOS 50D for kontrast detekterende Auto-Fokus - og ansigtsgenkendelse.

"EOS Integrated Cleaning System". En standard igennem alle nyere EOS kameraer, dog siger Canon at EOS50D har fået en forbedret version, der kan fjerne støvkorn mere effektivt, takket være en ny flourin coatning.
(se link for EOS ICS opbygning - EOS Integrated Cleaning System)

Ny "Clear View" 3.0" LCD skærm. Et område som Canon var ved at sakke bagud i, er taget op med EOS 50D, som har fået en ny 920.000 pixel skærm, der skulle være bedre en det som Nikon benytter i deres professionelle kamera, Nikon D3 - grundet lavere reflektionsindex og breddere betrakningsvinkel.
(se link for "Clear View" skærmens opbygnig - "Clear View" LCD Screen)

Jeg glæder mig som en "lille skolepige" til at kunne se EOS 50D'eren i aktion, umiddelbart lyder det så spændende at det godt kunne få mig til at overveje at skifte system, og så er det ovenstående blot et par af overordnede nyhedder og ændringer i EOS systemet, der er flere godbidder den kan byde på...

Se hele Canon EOS 50D Preview anmeldelsen fra Digital Photografers Review her.
Link - dpreview.com


  © Blogger template 'Ultimatum' by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP