7. april 2011

Test: Ingen over, ingen ved siden af iPad 2

Den bedste tablet-computer, der kan købes for penge lige nu!
- Sådan lyder ComOn's endelige dom over iPad 2.


Det siges at Apple har begået en lille genistreg med iPad 2, der både er tyndere, lettere og hurtigere end etteren, som blev lanceret for omtrent et halvt år siden her i DK. Der er dog blevet lyttet mere til Darwin end til Marx og Lenin i Apples udviklingsafdeling, for når vi kigger på nyhederne, så virker det, som om Apple har arbejdet efter devisen ”if it ain’t broke, don’t fix it”. Vi taler evolution snarere end revolution.

Se testen af iPad2 her: iPad2 Test



Tablets med ny Atom baseret processor og Windows kommer til maj

- De første tablet baseret på Intels Oak Trail-platform komme på markedet i maj. Det er den første Atom-platform, der er beregnet til at køre Windows på tablets.
(oprindelig artikkel leveret af Version2: Jesper Stein Sandal)



 
Lige nu er markedet for tatablets, også kaldet pda, slates og pads m.m., fortsat domineret af Apples iPad med spredt konkurrence fra Android - hertil et hav af android 2.1 versioner som ikke er lavet til tablets men telefoner. Men de første windows-baserede konkurrenter kan komme på markedet allerede i slutningen af maj, iflg. de seneste rygter.

Intel er nemlig klar med selskabets Oak Trail-platform. Det er et såkaldt System-on-Chip eller SoC bestående af en Intel Atom-processor og et chipsæt. Oak Trail er sammen med et tilsvarende SoC Mooretown Intels modspil til de chips, der hidtil har domineret tavle-pc-markedet.

Det er nemlig chips fra den rivaliserende processorarkitektur udviklet af ARM, som dominerer i både iPad og blandt Android-rivalerne. Moorestown er beregnet til især at køre Intel og Nokias Meego samt Googles Android, der begge er Linux-varianter.

Oak Trail er derimod beregnet til at køre Windows, og det betyder, at hardwareproducenterne vil kunne lave Windows-baserede tavle-pc'er på den nye platform.

Hidtil har Windows-baserede tavle-pc'er måttet nøjes med processorer, der var udviklet til små bærbare pc'er, og derfor havde højere strømforbrug. Det gav Windows-tavle-pc'erne endnu et handikap i forhold til Apples iPads batteritid på mere end 10 timer, altså udover det faktum at Windows 7 ikke er beregnet til små touch skærme.

Intel ventes officielt at vise færdige produkter baseret på Oak Trail frem i forbindelse med Computex-messen, som finder sted i Taiwan fra den 31. maj.


Her er så lige en tanke... hvorfor lave tablets med windows 7, hvis OS'et ikke er beregnet til det? Det gav måske mere mening at lancere det når windows 8 var klar...

4. april 2011

Nye afsløringer om Windows 8

- Det kommende Windows 8 henter inspiration fra Windows Phone og Office-pakken.
(oprindelig artikkel leveret af ComOn: Karim Pedersen)


Det ser ud til at Microsoft vil bruge nogle af de nye designelementer fra Windows Phone 7 og Office i det kommende Windows 8. Det fremgår af en serie af lækkede billeder, som de to Windows-eksperter Paul Thurrott og Rafael Rivera har lagt ud i de seneste dage.
Der er kun tale om en tidlig testversion af Windows 8 – den første offentlige beta ventes først til september - og den er der en del der venter spændt på - men alt tyder på, at Microsoft vil hente inspiration fra sit mobile operativsystem og fra sin kontorpakke.

Thurrott og Rivera har blandt andet afsløret en tidlig version af login-skærmen fra Windows 8, som ser ud til at være hentet direkte fra Windows Phone 7. Den viser et baggrundsbillede (som man selv kan skifte), dato og tidspunkt samt forskellige ikoner til strømstyring.

På tablet-enheder skulle der også være mulighed for at logge på ved at tegne et mønster, ligesom det kendes fra Android-enheder.

Der kommer også en funktion hvor man kan styre afspilning af musik direkte fra login-skærmen, selvom maskinen er låst.

En anden og måske mere interessant afsløring fra Thurrott og Rivera er, at Microsoft har hentet det kendte ribbon-interface fra Office og nu vil overføre det til Windows Explorer - hvilket gerne skulle give en bedre og mere intuitiv brugeroplevelse.
Microsoft bruger allerede ribbon i både Wordpad, Paint og Windows Live Essentials, så derfor er det måske ikke helt overraskende at det nu bliver udvidet til andre dele af Windows.
Men det er nok værd at understrege, at der stadig er tale om en meget meget tidlig version af Windows 8 og meget kan nå at ændre sig inden det færdige produkt kommer på gaden.

Der går mange rygter om de nye funktioner i Windows 8. Det skulle blandt andet indeholde et nyt og meget hurtigt dvale-system, hvor computeren gemmer alle åbne dokumenter og aktive processer og går i dvale på 3-6 sekunder. Windows 7 er allerede meget forbedret hvad angår dvalefunktionen i forhold til tidligere version, men angiveligt skulle 8'eren altså være endnu hurtigere.

Forleden kom det frem at Microsoft indbygger en ”system reset” funktion i Windows 8, hvor man kan føre systemet tilbage til de oprindelige fabriksindstillinger... ikke noget nyt i sig selv da funktionen "delvist" allerede er at finde, men nu altså som en del af windows selv og ikke noget der skal "ordnes" i bootfunktionen ved en tastekombination. Et screenshot er lækket hos Win7China viser en lille smule af hvad vi måske kan forvente.
Det skulle angiveligt kun tage få minutter at gennemføre et sådan system reset, modsat tilsvarende funktion idag, som bruger en separat partition på harddisken.

Microsoft fortalte i januar at Windows 8 både kommer i en x86-version og en udgave til ARM-processorer, som er rettet mod tablets og andre mobile enheder.


Men, vi må se hvad der sker og hvordan Windows 8 ender med at blive... jeg kan næsten ikke vente og skal stensikkert forsøge mig med beta udgaven når den bliver tilgængelig.

LOL og OMG er optaget i det engelske sprog

- Nu er det ikke blot "internet lingo", men fuldt ud officielt!
(oprindelig artikkel leveret af ComOn: Kasper Villum Jensen)


Den britiske ordborg Oxford English Dictionary (OED) sørger hvert år for at holde sig opdateret med nye ord. I år har den velkendte ordbog accepteret flere populærudtryk fra computerverdenen.

I sin opdatering fra marts skriver OED, at forkortelserne OMG og LOL er tilføjet. Det er, som de fleste nok allerede ved, forkortelser for henholdsvis "Oh My God" og "Laughing Out Loud". Sprogeksperterne tilføjer dog, at g'et i OMG også kan have betydningen gosh eller goodness - at bruge de 2 sidste eksempler er de såkaldte "vanillie" versioner der ikke er stødende overfor stærkt troende folk. Og tro det eller ej, LOL har faktisk været inde over ordbogen før i 60'erne, men den gang havde forkortelsen en helt anden betydning - little old lady ("lille" gammel dame).

Den britiske ordliste er også blevet udvidet med andre forkortelser som IMHO (in my humble opinion), TMI (too much information) og BFF (best friends forever). Oxford er normalt ikke bange for at tage dagligdags udtryk med i bogen. Det var Oxford, der i 2009 pegede på unfriend som årets ord. Altså betegnelsen for at stoppe med at være "venner" med folk på eksempelvis Facebook.

Se andre nye tilføjelser til Oxford English Dictionary her.

Det er ikke første gang, at nye ord og forkortelser fra it-verdenen "ophøjes" til rigtig engelsk. Betegnelsen "noob" har været indstillet til en plads i ordbogen. Ordet "fanboy" er ligeledes tidligere blevet optaget af en anden velanset ordbog.

  © Blogger template 'Ultimatum' by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP