Viser opslag med etiketten Teknologi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Teknologi. Vis alle opslag

31. december 2016

Det originale 3D "VR" brille...

Her lige et par billeder af den originale 3D brille. 


Her er vi tilbage til de helt gamle dage hvor man kunne opleve 3D med et lille billedkort man lagde op i.

Dengang var det nærmest ren magi, idag er det elektronisk, men princippet er det samme - stadig lige spændende men måske ikke lige frem magisk :-)




Her et 150 år gammelt 3D billede til brug i briller som dem ovenfor.

Så 3D er bestemt ikke nyt, det har blot fået sig en teknologisk "revital".
Fantastiske at tænke på!

17. november 2016

Nu dine billeder ser bedre ud end nogensinde - selv de støvede gamle prints

Fotos fra fortiden, mødes scanner fra fremtiden

Google Fotos er et hjem til alle dine billeder og videoer, men hvad med de gamle fremkaldte billeder, der måske har nogle af dine bedste minder? Såsom billeder af bedstemor, da hun var ung, din barndom, kæledyr og frisuren du ønsker du kunne glemme.

Vi har alle de gamle albums og kasser med fotos, men vi har ikke taget os tid til at digitalisere dem, fordi det er bare alt for bøvlet, eller for dyrt. Vi ønsker som regel heller ikke at sende væk vores eneste kopi til et centrallaboratorie, at købe en scanner er dyrt og tidskrævende, og hvis du prøver at tage et billede af dit foto, ender du med skæve kanter og blændinger grundet blitzen.

Goggel siger de vidste, at der skulle være en bedre måde, så de har indført PhotoScan , en helt ny, standalone app fra Google Fotos, der let scanner næsten ethvert foto, gratis, fra hvor som helst. Det kan hentes til både Android og iOS

Med PhotoScan får du flotte digitale kopier på få sekunder - det opdager kanterne, retter billedet, roterer det i den rigtige retning, og fjerner blænding. De scannede billeder vil være helt organiserede, søgbare, delbare, og sikkert gemt i høj kvalitet - uden at koste noget som helst.



For det tredje, er de avancerede redigeringsmuligheder for lys og farve super til at give dig mulighed for at finjustere dine fotos, herunder højdepunkter, skygger og varme. Deep Blue er særlig godt for billeder af havet og himlen, hvor farven blå er omdrejningspunktet.



Google's PhotoScan app med det nye foto editor er lanceret på tværs af Android, iOS og på nettet. Lige i tide til din næste sæt ferieminde - som de så pænt skriver det...

23. september 2016

Lave priser = færre jobs

Det er sørgeligt men sandt. I vores evige jagt på at få alting billigere og billigere, tvinger vi virksomhederne til at fyre og "effektivisere" - dvs. hente varer hjem fra udlandet til billigere penge, ikke købe og støtte det danske erhvervsliv og derved skabe usikker grund under mange danske jobs. Eller bare direkte fyre og hyre polsk arbejdskraft.

Jeg er helt med på at vi helst ikke vil give for meget for en given vare, men samtidig vil vi have den service vi altid har været vante til i en butik - det er slut, og sådan er det. Accepter det, og lad være med at brok dig. Du kan nok se, at du kan ikke forvente at få samme service, til netpris, som havde du betalt fuld vejl. udsalgs pris - i den pris er netop iregnet hjælp og rådgivning. Så når du ikke vil betale for det, så får du det skam heller ikke!

Så længe leve jagten på billigere priser... endnu en forretning lukker ned og erstates af tilsvarende for nethandel. For ikke så længe siden var det Fona... nu er det ComputerCity

http://www.computerworld.dk/art/238138/ny-elektronik-kaede-aabner-i-stedet-for-computercity

God dag til alle der ude... og "luk røven" til brokrøve der forventer service, men ikke vil betale for det.

For hårdt... too bad.

1. marts 2012

Superbillig computer...

Den superbillige Raspberry Pi computer er sat til salg nu. Men den er næsten umulig at få fat i.
(oprindelig artikkel leveret af ComeOn: Karim Pedersen)







Den britiske Raspberry Pi Foundation har udviklet en superbillig minicomputer til omkring 200 kroner, som ComON kunne fortælle i maj sidste år. Det er britiske David Braben, der står bag Raspberry Pi. Han var med til at udvikle det berømte spil Elite i 1980'erne.

I denne uge blev Raspberry Pi så lanceret - men interessen var så voldsom at det var stort set umuligt at komme ind på webstederne hos de to forhandlere, Premier Farnell og RS Components, der sælger computeren online. Allerede efter få timer var den udsolgt. 

Nu kan man skrive sig på en venteliste hos den ene af forhandlerne - men man skal næppe regne med at få en Raspberry Pi lige med det samme.

De første prototyper af computeren blev solgt på eBay for at skaffe penge til produktionen. Indtil videre er Raspberry Pi kun produceret i 10.000 eksemplarer. 

Den lille computer i kreditkort-format indeholder en ARM-processor og integreret grafikenhed samt 256 MB hukommelse. 

Her er specifikationerne:
  • - Broadcom BCM2835 700MHz ARM1176JZFS processor with FPU and Videocore 4 GPU
  • -  GPU provides Open GL ES 2.0, hardware-accelerated OpenVG, and 1080p30 H.264 high-profile decode
  • -  GPU is capable of 1Gpixel/s, 1.5Gtexel/s or 24GFLOPs with texture filtering and DMA infrastructure
  • 256MB RAM
  • -  Boots from SD card, running the Fedora version of Linux
  • -  10/100 BaseT Ethernet socket
  • -  HDMI socket
  • -  USB 2.0 socket
  • -  RCA video socket
  • -  SD card socket
  • -  Powered from microUSB socket
  • -  3.5mm audio out jack
  • -  Header footprint for camera connection
  • -  Size: 85.6 x 53.98 x 17mm



David Braben håber på, at skolerne vil uddele de små computere gratis til elever, som ikke selv har råd til en computer. I det nedenstående BBC-interview fortæller han om minicomputeren. Den skal hjælpe skoleelever med at lære om it. Braben kritiserer, at børnene lærer om Office, men ikke om hvordan man programmerer.




23. februar 2012

Brug din Android-telefon som en Ubuntu-pc!!

Ubuntu til Android vil gøre det muligt at bruge en Android-telefon som en desktop-pc, når man docker den med en skærm. Smart!
(oprindelig artikkel leveret af Version2: Jesper Stein Sandal)


Firmaet bag Linux-distributionen Ubuntu vil nu også ind på smartphone-markedet – ikke med endnu et styresystem til mobiltelefoner, men derimod med muligheden for at forvandle en Android-smartphone til en desktop-pc. Det skriver ExtremeTech.



Canonical, der står bag Ubuntu, har smeltet Ubuntu sammen med Android 2.3 på kerneniveau. Det betyder, at man kan køre en Ubuntu-desktop på sin Android-telefon, samtidig med at Android stadig holder styr på f.eks. sms-beskeder og telefonopkald.

Ubuntu skal derimod bruges, når man slutter sin telefon til en ekstern dock med en HDMI-skærm. Så kan man få en Ubuntu-desktop med Unity-brugerfladen. På den måde får man en rigtig desktop fra sin Android-telefon og ikke eksempelvis blot en browser eller en ikke-desktop-optimeret Android-brugerflade.

Ulempen er ifølge ExtremeTech, at Canonical kun har planer om at levere Ubuntu til Android gennem mobilproducenterne. Det vil altså ikke umiddelbart være muligt at installere Ubuntu på en eksisterende Android-telefon. Desuden vil det kræve en telefon med HDMI-udgang (burde ikke være et problem) og en processor med to kerner (bliver mere og mere almindeligt).

- Strøtanken -
Som lille erhvervsdrivende, er det jo en genial løsning til at samle det hele i et, kontaktomplysninger m.m. Afhængigt af hvad de finder ud af i sidste ende, er det en overvejelse jeg selv kunne gå med på, for at gøre det så enkelt som muligt at håndtere alt relevant for f.eks. mindre virksomhed.

7. april 2011

Tablets med ny Atom baseret processor og Windows kommer til maj

- De første tablet baseret på Intels Oak Trail-platform komme på markedet i maj. Det er den første Atom-platform, der er beregnet til at køre Windows på tablets.
(oprindelig artikkel leveret af Version2: Jesper Stein Sandal)



 
Lige nu er markedet for tatablets, også kaldet pda, slates og pads m.m., fortsat domineret af Apples iPad med spredt konkurrence fra Android - hertil et hav af android 2.1 versioner som ikke er lavet til tablets men telefoner. Men de første windows-baserede konkurrenter kan komme på markedet allerede i slutningen af maj, iflg. de seneste rygter.

Intel er nemlig klar med selskabets Oak Trail-platform. Det er et såkaldt System-on-Chip eller SoC bestående af en Intel Atom-processor og et chipsæt. Oak Trail er sammen med et tilsvarende SoC Mooretown Intels modspil til de chips, der hidtil har domineret tavle-pc-markedet.

Det er nemlig chips fra den rivaliserende processorarkitektur udviklet af ARM, som dominerer i både iPad og blandt Android-rivalerne. Moorestown er beregnet til især at køre Intel og Nokias Meego samt Googles Android, der begge er Linux-varianter.

Oak Trail er derimod beregnet til at køre Windows, og det betyder, at hardwareproducenterne vil kunne lave Windows-baserede tavle-pc'er på den nye platform.

Hidtil har Windows-baserede tavle-pc'er måttet nøjes med processorer, der var udviklet til små bærbare pc'er, og derfor havde højere strømforbrug. Det gav Windows-tavle-pc'erne endnu et handikap i forhold til Apples iPads batteritid på mere end 10 timer, altså udover det faktum at Windows 7 ikke er beregnet til små touch skærme.

Intel ventes officielt at vise færdige produkter baseret på Oak Trail frem i forbindelse med Computex-messen, som finder sted i Taiwan fra den 31. maj.


Her er så lige en tanke... hvorfor lave tablets med windows 7, hvis OS'et ikke er beregnet til det? Det gav måske mere mening at lancere det når windows 8 var klar...

10. maj 2010

Dropbox. Filer med på farten...

- Dropbox er et lille stykke software, der synkroniserer dine filer online og på tværs af dine computere og endda din iPhone.

Put dine filer i din Dropbox på én computer, og de vil være tilgængelige med det samme på nogle af dine andre computere, hvis du har installeret Dropbox selvfølgelig. Dropbox fungerer på tværs af platforme, så du kan faktisk dele filer på Mac, Windows, Linux og iPhone.



Fildelingen fungere ved at dine filer bliver gemt som en kopi på Dropbox's sikre servere, og her kan du også få adgang til dem fra enhver computer eller mobile enhed ved hjælp af Dropbox hjemmeside.

For mig, er det her en smart løsning... selvfølgelig er der en del af det der koster penge, men du har også adgang til det gratis. Og hvordan så det??? Jo, du har automatisk 2 Gb plads på Dropbox, og ønsker du mere, så skal der løsnes lidt op for grebet om pengepungen... men til de små filer som man skal have frem og tilbage, er 2 Gb mere end rigeligt.


Filer med på farten
, en super løsning til de små bærbare NetBooks. Ja, det mener jeg... genialt, hvis jeg selv skal sige det, da du uanset om du "kører" gratis eller betaler for mere lagerplads, kan have de filer med som du vil bruge, uanset om det er musik, film eller dokumenter af alskens slags - alt sammen gemt i "skyen".

En anden smart ting er at, hver gang du gemmer en fil i Dropbox, synkroniserer den til deres sikre servere, og her holder/gemmer Dropbox en historie-liste over hver eneste ændring du laver, så du kan fortryde eventuelle fejl og selv genopretter filer - lidt ligesom papirkurven i Windows er en backup hvis man fortryder at have slettet en fil. Som standard, gemmer de 30 dages ændringer i historien for alle dine filer, så selv hvis du kommer i tanke om det et par dage efter, kan en ændring fortrydes :) Så har selv os sløve folk, også en chance for at være med.


Du kan downloade Dropbox her:
... Dropbox Site...

22. april 2010

ASUS "kEEE-board" skulle nu være klar!

- Vi har ventet et år, men nu skulle ASUS Eee Keyboard endelig være klar og kunne bestilles... håber vi.

Sidste år, Januar 2009, præsenterede ASUS et helt nyt tastatur, eller måske rettere en ny PC... i et tastatur - hmmm. Dette var naturligvis lige da bølgen at NetBooks kørte på et meget højt gear, og lige da, var det en genial ide... og det er det for så vidt stadigvæk.


Det er en mystisk lille sag, og innovativ med, der er designet som en lille altmulig-maskine der bl.a. skal kunne streame film til dit TV m.m. altså et "rigtigt" Home Entertainment System.



Den fikse sag skulle byde på 1,6GHz Intel Atom-processor, 1Gb hukommelse, op til 32Gb SSD disk, Wi-Fi, Bluetooth og en super nice 5" touch-screen, der naturligvis er en skærm men samtidig også fungere som en mousepad når du har tastaturet tilkoblet dit TV for nem navigering.

Men siden Januar 2009, har mange ventet tålmodigt på at ASUS "kEEE-board" blev en realitet og skulle dukke op på markedet, men nu er ventetiden tilsyneladende snart ovre...




23. februar 2009

Asus opgiver populær størrelse mini-PCer...

- 8,9-tommermodellen af de populære, ultrabærbare computere er på vej ud hos en af verdens bedst sælgende producenter.


Det er snart slut med den mest solgte størrelse af de ultrabærbare og prisbillige mini-PCer fra den ene af de helt store leverandører.

Asustek fra Taiwan opgiver nemlig modellerne med skærmstørrelser på 8,9 tommer - den hyppigste størrelse hos alle producenterne. I stedet vil Asus satse på nye 10-tommermodeller og de helt små på blot syv tommer. Det var Asus, som lancerede den første mini-PC, Eee-PC, med netop 7-tommerskærm. Det satte en PC-revolution i gang, hvor Asus i dag sammen med Acer sidder på langt størstedelen af det nye marked, som opstod, eftersom de små maskiner er blevet umådeligt populære.

Syv og ti tommer fremover
. Benson Lin, som er Asus' topchef i Asien, siger til netavisen Digitimes, at »af Asusteks 2009-leverancer af Eee-PCer vil 10-tommermodellerne udgøre 95 procent, mens de øvrige fem vil være syvtommermodeller«.

En række af de producenter, der kom sent i gang med mini-PCer, f.eks. sydkoreanske Samsung, har kastet sig direkte ud i 10-tommermodeller, som i kraft af sin let øgede størrelse naturligvis er lidt lettere at arbejde på, men som omvendt også vejer (og koster) det mere.

Hurtigt med på farten
. De bedst sælgende mini-PCer i dag ligger i et prisleje på 2.200-2.900 kroner. De små maskiner er designet til arbejde på farten og overalt, hvor der er en Internet-forbindelse. Flere af dem har Linux som styresystem og tænder/slukker derfor lynhurtigt. Alle er udstyret med programmer til tekstbehandling, regneark, præsentationer, elektronisk post, Internet, Messenger-funktioner m.m. men er ikke egnet til tungere opgaver eller spil.


Jannick R. Chr.

20. februar 2009

TDC's centrale fiber-net lider af alderdomssvækkelse...

- De fiber-kabler, som TDC gravede ned i 1990’erne, lider af så alvorlige alderdomsproblemer, at de må graves op igen og erstattes med nye. Kablerne udgør store dele af telenettets rygrad.


Under 20 år. Så kort er den reelle levetid på et fiberoptisk kabel af den slags, som de daværende nationale telesekaber gravede ned i starten af 1990’erne.

Fiberkablerne bliver populært sagt ældede og får slet og ret lavere kapacitet end de havde. Problemet betyder, at TDC må udskifte omkring ti procent af de fiberkabler, der blev gravet ned som del af de centrale transport- og distributions-net siden 1991.

Den betydeligt begrænsede holdbarhed i forhold til forventninger kan påvirke elselskabernes fiber-satsninger, fordi flere af dem har kalkuleret med langt længere levetid, mener TDC:

”Hvis jeg have en businesscase, som kalkulerede med at fiberkabler holdt i 50 år, så ville jeg være alvorligt bekymret,” siger TDCs netdirektør, Jess Julin Ibsen med henvisning til tidligere meldinger om elselskabernes fibersatsning.

Netdirektøren, der er ansvarlig for TDCs fysiske infrastruktur, der forbinder centraler og forbrugere over hele Danmark, fremlagde sine erfaringer på sidste uges store europæiskes fiberkongres i København.

Nu uddyber han overfor ComON, hvordan det kan gå til, at de tynde glastråde i fiberkablerne kan blive påvirket af alderdom.

”Problemet er den plastic-coating, der skulle beskytte selve fiberkablet. Den tærer og lader vand trænge ind. Glasset i kablerne kan faktisk godt optage vandet – det reagerer ved at blive ”mælket”. Det samme fænomen kan ses på en sodavandsflaske, som har ligget glemt udenfor i årevis: glasset bliver uklart og det påvirker naturligvis dets transmissionsegenskaber,” forklarer netdirektøren.

Resultatet er af den proces er, at teleselskabet ikke får den kapacitet til rådighed, som man havde kalkuleret med.

Ifølge Jess Julin Ibsen kan man kun opdage denne reduktionen ved at se på den faktiske trafik, der går i gennem – kapacitetsnedsættelsen kan tilsyneladende ikke måles i prøveopstillinger.

”Det var jo første og anden generation af fiberkabler, der blev gravet ned dengang. Det er da bedre i dag. Vi tror, at de fiberkabler, der graves ned i dag, holder 30 år,” siger han.

ComON har forelagt alderdomsproblemerne for direktøren for fiberselskabet Nianet, Svend-Erik Jensen. Han mener dog ikke, at en kortere end forventet levetid vil påvirke selskabets planer.

”Én ting er jo, hvor længe vi tror, de holder – en anden, hvad vi kalkulerer med i regnskaberne,” siger han.

Nianet kalkulerer ifølge direktøren med en levetid på 20 år i regnskabssammenhænge, men tror, at kablerne vil holde meget længere.

Men uanset om holdbarheden er kortere eller længere er der ingen grund til uro, mener han, fordi kablerne i forvejen har så kraftig kapacitet.

”Der er intet af det fiber, der graves ned i øjeblikket, der blot er i nærheden af at blive udnyttet maksimalt,” siger Svend-Erik Jensen.

Den opfattelser deler man tilsyneladende ikke i TDC, hvor det centrale netværk har en mere overordnet rolle i forhold til fiberselskabets leverancer til forbrugerne.

På distributions-nettet har TDC endda flere udfordringer, der reducerer kapaciteten på fiberforbindelserne. Ud over aldringsproblemet er der det problem, der stammer fra den danske entreprenør-stand og dens brug af rendegravere, gravkøer og spader og skovle:

”Overgravninger, som vi har mange af, påvirker også kablerne. Når de er splejset sammen efter en overgravning, er kapaciteten nedsat med 3-5 procent. Når der har været mange overgravninger på samme kabelstrækning, må hele kablet simpelthen skiftes,” siger Jess Julin Ibsen.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

19. februar 2009

LG X120-netbook klar til Europa...

- Hver femte af os tager en af de kompakte, prisbillige netbooks med hjem under armen, når der skal købes ny bærbar. Det viser de seneste tal fra IDC, og naturligvis vil LG også have en bid af den attraktive markedsudvikling.


LG X110 blev kendt som en relativt anonym netbook, men nu slår producenten igen med et nyt bud på en kompaktbærbar, som blev introduceret til Consumer Electronics Show i Las Vegas.

Modellen bliver døbt 'LG X120', og på funktionslisten springer blandt andet skærmens ti tommer, Intel Atom-processoren på 1,6 gigahertz, en gigabyte ram og harddiskens 160 gigabyte i øjnene.

LG's netbook leveres med enten 3- eller 6-cellet batteri, og med en vægt på kun 1,2 kilo er der ikke meget at slæbe rundt på.

X120 kan også byde på Turbo3G, også kaldet HSDPA, et webcam med en opløsning på 1,3 megapixel samt et såkaldt Smart-On Linux-baseret operativsystem, som betyder, at brugeren kan få en grundlæggende pc-oplevelse serveret på noget i omegnen af fem sekunder med mulighed for aflytning af musik, internetsurfing og filmkiggeri.

Den nye netbook skulle være klar til de europæiske butikker allerede i næste måned, men vi kender endnu ikke et forventet prisniveau.

Her kan du læse om et udvalg af forårets nye netbooks.

Kilde: Tcmagazine.com


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

18. februar 2009

Netbooks er et kæmpehit...


- Netbooks har nu erobret 20 procent af markedet for mobile computere i Europa


De billige minicomputere, som også kaldes netbooks, fortsætter deres sejrsgang. Ifølge de seneste tal fra IDC har netbooks erobret 20 procent af markedet for mobile computere i EMEA-regionen, der omfatter Europa, Mellemøsten og Afrika. På markedet for mobile computere til private brugere har de billige netbooks endda opnået en markedsandel på 30 pct.

Netbooks har tilsyneladende været en stor succes i julehandlen, og det har også hjulpet, at mange teleoperatører tilbyder pakkeløsninger med minicomputere - men trods det, købes der flest Netbooks uden "abonnement" hos de diverse forhandlere.

I øjeblikket er der mere end 50 forskellige leverandører, der tilbyder netbooks. Det er bemærkelsesværdigt, for der er tale om et forholdsvis nyt koncept, som er opstået i kølvandet på den billige u-lands-computer der også kendes som 100-dollar-laptop. Dén computer blev aldrig en succes – og i stedet endte varianter af u-lands-computeren på hylderne i verdens rigeste lande.

Acer ligger som nr. 1 på markedet med sin Aspire One, der blev lanceret i juni sidste år, (men seneste undersøgelse af de tal, viser at Acer vist ikke har helt rent mel i posen og pumper deres salgstal kunstigt op). Samme tal, som nu granskes, viser at Asus holder andenpladsen med Eee PC. Den største pc-producent, HP, har også klaret at etablere sig på dette nye marked og holder en tredjeplads med sin Compaq Mini 700 og HP 2133. Samsung og Dell ligger på fjerde- og femtepladsen.

IDC forventer at netbook-segmentet fortsat vil vokse støt trods den aktuelle finanskrise.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Facebook glemmer dig aldrig...

- Det tager kun få minutter at oprette en profil på Facebook. Men det kan tage måneder at få fjernet profilen igen og nogle af dine data bliver måske aldrig slettet. Efter protest fra brugerne har Facebook nu ændret sine betingelser igen, igen, igen...


---- Artikel fra ComOn, af Karim Pedersen ----

Facebook har i al ubemærkethed gennemført en lille men vigtig ændring af sine »terms of service« i starten af februar. De nye betingelser for brug af tjenesten indeholder et ekstra afsnit, hvor Facebook forbeholder sig retten til at gemme og benytte brugerens indhold også efter kontoen er lukket. Desuden har Facebook slettet en tekstlinie, som betød at brugsrettighederne ophører i det øjeblik brugeren lukker sin konto.

De nye betingelser hos Facebook har medført en proteststorm fra brugerne – en gruppe med titlen »People Against the new Terms of Service« har allerede mere end 16.000 medlemmer. Facebook har ellers forsøgt at lægge låg på debatten om, at det er for svært at få gamle profiler slettet på tjenesten – men denne debat er nu blusset op igen, og problemet vedrører ikke kun Facebook.

Sociale netværk har opnået en enorm popularitet gennem de seneste år og tjenester som Myspace og Facebook har haft en fantastisk vækst. Alene Facebook har nu 175 millioner brugere, halvdelen er kommet til gennem de sidste fire-fem måneder, og hver tredje dansker er nu på Facebook. En af årsagerne er, at det er utrolig let at oprette en profil på de sociale tjenester. Det tager kun få minutter at registrere sig og begynde at fylde sin profil med indhold.

Men hvad sker der, hvis man ønsker at fjerne sin profil igen? Så bliver det pludselig meget mere besværligt. Den konkrete proces er forskellig alt efter, hvilken tjeneste der er tale om, men Facebook er blandt dem, der tidligere har gjort det meget svært at slette sin profil.

Der er ikke nogen »Slet« knap på Facebook – men hvis man går ind under Indstillinger, så finder man helt i bunden af websiden en funktion, som deaktiverer kontoen.

Men selvom man deaktiverer sin konto hos Facebook, er alle oplysninger stadig lagret på Facebooks servere. I starten af 2008 begyndte flere medier at omtale den manglende mulighed for at få slettet sine data helt.

I et konkret tilfælde måtte en bruger vente to måneder og true med et sagsanlæg, før internet-tjenesten fik slettet hans profil. Og selv i dette tilfælde var det fortsat muligt at sende elektronisk post til brugeren gennem Facebook.

Det førte til oprettelsen af flere hjemmesider og grupper på Facebook, der fortæller hvad man skal gøre for at få fjernet sin profil.

Facebook forklarede selv, at man blot ønskede at hjælpe brugere, som vælger at genaktivere deres konto på et senere tidspunkt. Så behøver de ikke indtaste deres data igen, fordi de allerede er gemt hos tjenesten.

Men brugerne bliver ikke informeret om, at informationerne gemmes selv efter profilen er deaktiveret, medmindre man selv kontakter firmaets support-afdeling.

Efter protest fra brugerne og negativ medieomtale – en gruppe med titlen »How to permanently delete your Facebook account« har 23.300 medlemmer – har Facebook oprettet en side, hvor man kan bede om at få slettet sin konto permanent og uigenkaldeligt.

Så skulle man altså kunne være sikker på, at alle data, beskeder og billeder er slettet fra Facebook. Men sådan er det bare ikke, hvis man skal tro de nye »terms of service« fra selskabet. Facebook har fortsat retten til at »bruge, kopiere, offentliggøre, streame, lagre, opbevare, scanne og omformatere« brugerens indhold selv efter profilen er slettet.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg har reageret på kritikken i et blog-indlæg, hvor han forsvarer ændringerne. Zuckerberg henviser til, at beskeder sendt mellem Facebook-brugere altid gemmes i to kopier – én i indbakken hos modtageren og én under »Sendte beskeder« hos afsenderen. Hvis afsenderen senere sletter sin profil, bliver kun den ene af de to kopier slettet – nemlig dén under »Sendte beskeder«.

Det betyder altså, at alle de beskeder, man har sendt til andre Facebook-brugere, fortsat bliver bevaret selv efter man har slettet sin profil. Og det gælder selvfølgelig også for de billeder og andre former for indhold, man har vedhæftet. Zuckerberg henviser til, at almindelig e-mail fungerer på samme måde.

Zuckerberg har nu skrevet et nyt blog-indlæg, hvor han lover at Facebooks »terms of service« vil blive grundlæggende revideret og brugerne får også mulighed for at bidrage til denne proces. I mellemtiden har Facebook trukket de ændringer tilbage, der blev gennemført den 4. februar.

Facebook lover nu utvetydigt, at brugerne har retten til de informationer som de har lagt på tjenesten og til enhver tid har kontrol over dem.

Men debatten om Facebooks nye brugerbetingelser viser igen, at det er meget nemt at lægge materiale ud på nettet, sende beskeder og offentliggøre billeder – men betydelig sværere at få sit materiale fjernet igen. Og man kan aldrig være helt sikker på, om den tankeløse e-mail eller det pinlige billede måske ikke stadig ligger gemt et sted ude på nettet og dukker op igen på det mest uheldige tidspunkt.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

16. februar 2009

Bliver Windows 7 færdig i 2009???

- Alt tyder på at Windows 7 bliver klar til lancering inden jul, men Microsoft vil ikke selv bekræfte lanceringsdatoen.


Microsoft har stadig ikke meldt ud hvornår Windows 7 kommer på markedet, men alt tyder på at styresystemet lanceres i god tid inden jul. Det fortæller kilder hos pc-producenter i Asien og USA til CNET. Hvis Microsoft skal nå at få en god bid af den travle julehandel, så skal Windows 7 formentlig lanceres senest i starten af november.

Men softwarefirmaet har ikke selv bekræftet en lanceringsdato og tidspunktet kan stadig ændre sig, hvis der dukker flere fejl eller problemer op i de aktuelle betaversioner. Derfor er det ikke helt umuligt, at lanceringen bliver skubbet til begyndelsen af 2010.

Forgængeren Windows Vista kom også i januar måned til private brugere, selvom virksomheds-versionen blev frigivet to måneder tidligere.

For at forhindre, at salget af Vista-computere går helt i stå, fordi alle venter på Windows 7, vil Microsoft sædvanen tro introducere et opgraderingsprogram, hvor Vista-købere får en helt eller næsten gratis opgradering til Windows 7. Dette program vil formentlig gælde for alle, der køber en Vista-computer fra sommeren.

Der er nu lukket for adgang til den offentlige betaversion af Windows 7, men Microsoft vil senere udsende en næsten færdig Release Candidate af styresystemet.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

Har vi brug for et nyt internet???

- Har internettet som vi kender det spillet fallit? Forskere mener at der er brug for et helt nyt og mere sikkert internet...


Den seneste Conficker-orm som inficerede helt op til 12 millioner computere mod slutningen af sidste år illustrerer at sikkerheden på nettet er alt andet end optimal. Det har fået nogle forskere til at foreslå et helt nyt og mere sikkert internet. I dag ligger ansvaret for sikkerheden hos den enkelte bruger, og der bruges mange ressourcer på at trække en grænse mellem den sikre lokale computer og det usikre internet.

Der bygges en mur – en firewall for at holde nettets snavs ude, og der bruges en hær af programmer – alt fra antivirus til antiadware og spyware-blocker – for at kontrollere, om der alligevel er sluppet noget igennem.
Men ville det ikke være bedre at få ryddet op på nettet i stedet for at bygge stadig højere mure for at beskytte sig mod »barbarerne«, spørger forskerne. En artikel i avisen New York Times stiller det lidt provokerende spørgsmåls »er der brug for et nyt internet?«. Der tales om et form for »gated community«, et aflukket fællesskab, hvor brugerne skal opgive deres anonymitet og en del af deres frihed for at få større sikkerhed.

Det er et helt klassisk dilemma fra nettets tidligste dage – hvordan skal man balancere ønsket om anonymitet og privatlivets fred med behovet for at holde folk til ansvar for det, de foretager sig i den elektroniske verden. Det nye »højsikkerheds« internet vil måske kræve at alle brugere identificerer sig – så er det altså slut med anonymiteten.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før vi bliver ramt af en serie af katastrofer, hvis ikke vi er parat til at tage dagens internet op til revision,« siger Stanford-forskeren Nick McKeown til New York Times.

Et nyt og sikkert internet vil formentlig eksistere side-om-side med det nuværende, kaotiske netværk – der måske vil ende som det »farlige nabolag«, hvor man skal være forsigtig med at færdes.

Sikkerhed blev aldrig tænkt ind i udviklingen af det oprindelige internet. Dengang havde man et godt overblik over, hvem der brugte netværket, og det var ikke nødvendigt at bygge mure. Men i dag er der milliarder af brugere, og mange kriminelle bander har kastet sig over nettet med trojanere, phishing, spyware og spam.

Stanford-forskerne bygger nu et eksperimentelt netværk som i første omgang skal forbinde otte universiteter rundt om i USA. Her er sikkerhed tænkt ind fra starten, det er lettere at spore kriminelle, og hele netværket er mere robust.

Historien har dog vist at det er svært at erstatte de nuværende internet-teknologier med nye, også selvom der er gode tekniske grunde til det. Et eksempel er manglen på ip-adresser, der skal løses ved at erstatte den nuværende IPv4-protokol med IPv6. Men blot det lille skridt fra IPv4 til IPv6 har taget mere end ti år og mange har stadig ikke fået implementeret IPv6.

Et spring til et helt nyt internet vil sandsynligvis tage endnu længere tid – og kræve massive investeringer hos alle netudbydere, teleoperatører og indholdsudbydere.

6. februar 2009

ComOn anmelder udgået gamer-bærbar...


- Anmeldelser kan være en god ting for dem der ikke helt kender til teknik og/eller computere som i dette tilfælde, men gang på gang er det set at Ekstra Bladet og nu ComOn anmelder produkter som er udgået!


"ASUS G50V-AS019K: Bærbar skræddersyet efter spil-nørdens behov med flashy-LED lys, stærk processor, masser RAM - og så endda til en fornuftig pris i forhold til de markedets øvrige gamer-PC’er."

- sådan indledes artiklen af ComOn, godt og spændende, men det giver en situation hvor mulige kunder stiller sig uforstående over for forhandere der siger at produktet desværre er udgået. Klik her for ComOn's artikkel om G50V'eren.

Det rammer ikke forhandlerne, men i høj grad rammer det dem der laver anmeldelsen, det efterlader simpelthen en følelse af useriøsitet og amtøragtighed hos folk. Gid de dog ville undersøge om produktet stadig kunne fås og derved ikke er et udgået produkt - men som en lille hemlighed, kan jeg da fortælle at der pt. kun er 3 eksemplarer tilbage hos en leverandør... dog tyder det på at det er returvarer!


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

27. januar 2009

D-link's nye 7 tommers USB skærm...

- D-link har lavet en lille LCD skærm, der får strøm og data via USB stikket.

Skærmen hedder SideStage og er lavet til alle dem der godt lige kunne bruge en ekstra skærm, f.eks. hvis du lige står og mangler et lidt større skrivebord til forskellige små app's (MSN, chat osv.).

Men hvad har de selv at sige?
"Denne seneste tilføjelse til vores familie af digitale løsninger, er designet til at levere produktivitet for PC brugere, ved at give en nem og god måde at se og bruge mindre applikationer på," siger Steve Joe, president og direktør for D-Link Systemt Inc. "SideStage løser problemet omkring behovet for lidt mere skrivebordsplads på computeren, og giver nem adgang til flittigt brugte applikationer som ellers er gemt bag større vinduer på skrivebordet".

Ved at forbinde denne 7 tommers skærm til computeren via USB stikket, kan man flytte indhold frem og tilbage mellem de to skærme. Fordelen ved det er, at den får både informationer og strøm fra USB forbindelsen, så du slipper for ekstra kabel. Bare i med USB stikket og vupti, du har to skærme.

D-link lover, at den ikke æder hele strøm-budgettet, men oplyser ikke hvor meget ekstra strøm din computer kommer til at bruge. Men det er nok begrænset, hvad den lille 17.8 X 11.7 cm skærm kan gøre ved din el-regning. SideStage sendes på markedet i løbet af 2009.

----------------------------------------------

Dagens dom: Som lidt af en gadget freak, og ja det er en gadget, er denne skærm noget jeg godt kunne finde på at anskaffe mig... ikke af nogen bestemt grund... men bare for at ha' en! Men når man så tager "gadget-behovet" til side, hvor anvendelig er så denne lille nye skærm? Jeg mener, det er jo kun 7".

Men skriv da endeligt en kommentar, hvis du mener den er super smart. Men glem ej at beskrive lige netop det du kan bruge dette lille "vidunder" til og hvordan den egentlig kan hjælpe dig - bortset fra at den hjælper dig af med penge du sikkert kunne ha brugt anderledes.

Havde det nu været en lille 10" i stedet for en 7" skærm, havde jeg kunne se et behov for den, i hvert fald for os der har investeret i en MiniPC eller NetBook - ja hvis den så også havde haft mulighed for VGA i stedet for USB stik, da ville jeg straks ha' købt det lille dyr. Dog også sammen med et tastatur og trådløs mus, så jeg kunne forbinde min lille EeePC (NetBook) til dette når jeg var hjemme og stadig skulle arbejde på den. For den lille EeePC er jo smart at have med "on the go", men hjemme ville jeg nok foretrække en lidt større skærm og andet tastatur at arbejde med.

Men, det er jo bare alt sammen min mening :)


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

26. januar 2009

Styresystemet din netbook har savnet???

- Når skidtet ikke virker som man gerne vil, så er der kun en ting at gøre, og det er at tage tingene i egne hænder.

Det er netop det Tariq Krim har gjort. For han var, som mange andre, ikke tilfreds med styresystemet på sin netbook, og begyndte derfor at udvikle sit eget. Systemet har fået navnet Jolicloud og er en modificeret udgave af Linux.

Jolicloud vil blive optimeret til mini-maskiner med mindre CPU’er og mindre RAM og lover en hurtig opstartstid. Desuden er det mere ikonbaseret end øvrige styresystemer, hvilket passer godt til de små netbooks. Om Jolicloud er løsningen på vores netbook-frustrationer ved vi i løbet af 2009, hvor styresystemet bliver frigivet. Du kan holde øje med systemets udvikling på www.jolicloud.com.

Du kan se et billede af styresystemet i brug på siden Engadget.com

Jeg vil glæde mig til systemet udkommer, da jeg er en stor fan af linux og deres ellers lette brugerflade, men fortsat sidder jeg med XP på mine små maskiner - fordi det ved jeg hvordan virker! Dog virker Jolicloud lovende, og når det udkommer skal det prøves af.


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

23. januar 2009

Windows 7 løber fra Vista...

- De første tests af Windows 7 betaen taler et tydeligt sprog. Windows 7 er hurtigere end Vista, men langsommere end XP.


Nu har den offentlige betaversion af Windows 7 været ude i et par uger og de første tests af styresystemet er begyndt at rulle ind. De fleste anmeldere er enige om, at Windows 7 er en forbedring i forhold til forgængeren Vista. Der er ros til den nye opgavebjælke og den udskældte User Account Control fra Vista er heldigvis trådt i baggrunden.

Men det vigtigste er måske, at Windows 7 faktisk er hurtigere end Vista – selv i den aktuelle betaversion. Der er lidt uenighed blandt anmelderne om, hvor stor hastighedsforskellen er, men stort set alle konkluderer at der er sket en forbedring i hastigheden.

Hos Hothardware.com melder man om en hastighedsforbedring på helt op til 27 procent i Windows 7 betaen sammenlignet med Vista SP1. Det kan dog tænkes, at Vista også bliver hurtigere med den kommende SP2.

En test af SSD-ydelsen i Windows 7 hos Tweaktown viser en mindre forbedring i hastigheden sammenlignet med Vista.

Infoworld har foretaget en større test af Windows 7, Vista og Windows XP på flerkerne-systemer og her lyder konklusionen, at Windows 7 er hurtigere end Vista, men stadig langsommere end XP.

Men Windows 7 er ligesom Vista optimeret til flerkerne-systemer og skulle dermed være i stand til at skalere bedre end XP efterhånden som antallet af kerner øges.

XP er stadig hurtigere end Windows 7 på to- og fire-kerne-systemer, og skulle også være det på en kommende otte-kerne-processor, men herefter begynder Windows 7 for alvor at udspille sine fordele.

Men det er selvfølgelig ren teori; det bliver næppe muligt at købe en 16-kerne-computer med Windows XP, der allerede er ved at forsvinde fra markedet.


Download Windows 7 Beta - Windows 7 Beta


Se andre artikler om Windows 7, følg link herunder:

Vista Købere får gratis Windows 7...
Windows 7 analyserer din computer...


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

20. januar 2009

Atom med indbygget grafik...

- Netbooks har været det helt store hit igennem den seneste tid, og Intel har været så heldige, at de har fået lov til at levere CPU'er til langt, langt de fleste af dem.



Stort set samtlige modeller der er blevet solgt har været singlecore-udgaven af Atom ved navn 230, og allerede nu kan dualcore-udgaven 330 findes integreret på div. bundkort, og den kommer med sikkerhed også til at findes i en stor part af de nettops der bliver solgt i den kommende tid.

(Klik på billedet for at forstørre)

Vi skal tilsyneladende ikke vente til mere end slutningen af 2009, før Atom bliver integreret med grafikchip, og man på den måde helt kommer udenom en (strømslugende) northbridge. I første omgang bliver det kun dualcore varianten der får integreret grafik, men i starten af 2010 følger også en singlecore-udgave trop.


(Klik på billedet for at forstørre)

At fjerne northbridgen betyder også at memorycontrolleren ryger med i samme integrerede pakke, der samlet bliver 70% mindre - og samtidig skulle forbruge bare 50% strøm ift. det nuværende (8-10 timers batterilevetid?).

Platformen kommer officielt til at hedde PineTrail-D


Kilde: vr.zone.com


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

  © Blogger template 'Ultimatum' by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP