25. september 2008

Musik... det er vel også digitalt...

I forbindelse med musik... Så kan det jo downloades frit fra nettet - ja, altså på lovlig vis!

Vi har jo TDC's Play tjeneste for TDC kunder, hvor du som en det af dit abonnement, kan downloade tusinder af sange til dig selv (dog kun til brug på enten mobilen eller computeren)

Men der er egentlig ikke så mange der tænker over YouTube i denne facon. Mange kunstnere (samt andre folk) uploader musik/video'er, som en slags promovering up til selve den officielle frigivelse af deres musik og video'er.

Her er et fint eksempel:




Eksemplet her stammer fra Basshunter, og hans nye single... som først bliver frigivet lidt senere på måneden og først kan købes i begyndelsen af oktober.

Endvidere er YouTube ikke kun musik... den er alt! søg og du skal finde, alt fra skæmmende ting til morsomme ting. Flere og flere bruger tjenesten her, og den er i hvert fald (og har været det længe) en del af den digitale hverdag for mange... hvad med dig?


Jannick - http://snapshots.mono.net

24. september 2008

U Comment I Follow...

OK folkens... Nogen har gjort mig klog på at der eksisterer en slags "bevægelse" i blogosfæren (blog universet). Jeg elsker bevægelse og bevægelser, bare jeg ikke skal dyrke

Så her er lige lidt fra den digitale verden igen.

Det her er værd at kikke nærmere på for alle bloggere. Det involverer det såkaldte "Link Love" og går ud på at tillade kommentar links at blive fulgt af søgemaskiner. Enkelt.

Oprindeligt var "nofollow" lavet for at stoppe spam, men det virkede altså ikke som planlagt og spam sker stadig. Den eneste ting "nofollow" har stoppet, er Link Love.

Vil du være med? Så er dit første stop Randa Clay Design, hvor du kan DL dit logo (forskellige farver). Alle gode bevægelser har vel en eller anmotion :)den form for logo? Du kan se den jeg har valgt her. Smut så... vælg en af de mange smukke logoer.


Næste stop, at fjerne den næsten kriminelle kode fra din blog skabelon. Find den følgende kode i din skabelon og fjern det som er markeret i rødt. Husk dog altid at gemme en kopi af din skabelon kode inden du laver ændringer!

Blogger HTML (med widgets visning):


Hvis spam skulle bekymre dig (i dine kommentar felter), skal du bare aktivere kommentar godkendelse i dine indstillinger for bloggen. Problem løst.


Jannick - http://snapshots.mono.net

23. september 2008

Det handler ikke kun om pixel...

- det der virkelig tæller er pixelkvaliteten...

Dagens digitale tanke, handler om pixel... spørgsmål om hvilket jeg desværre får stillet ofte i forbindelse med mit arbejde. Den "almene viden" går på, jo flere jo bedre... men det holder altså bare ikke vand, og beror på fakta fra omkring slutningen af 90'erne, der er blevet en så indgroet del af den digitale verden, at jeg kun kan være dum i hovedet når jeg siger at den potentielle købers svogers søsters mand, altså er helt gal på den... på trods af at han kender en ven hvis fætter arbejder i Bilka, hvor man sælger kameraer (og chips, mælk, brød osv.).

Men til sagens kerne:
Hvor mange pixel behøver et foto?

10 millioner pixel, er rigeligt til dine billeder. Det er faktisk også mere end nok til den ambitiøse fotograf, der tager billeder til f.eks. et to siders opslag i et magasin eller større plakater. Så længe dit kamera er udstyrret med "gode pixel", så er 1 million pixel rigeligt til et billede i standardformatet 10x15 cm. Du vil faktisk ikke kunne se forskel.

Sagens kerne ligger i kvaliteten dit kamera laver, af de pixel den har til rådighed, altså kvaliteten. Dit kamera kan sættes til f.eks. Normal, Fin og Super fin (udover selve pixel antallet), og jo højere du sætter kvalitetsgraden, jo bedre bliver dine billeder.

Prøv at se her: Begge billeder er taget med det samme kamera, på stativ, og jeg har ændret i pixel opløsningen fra det ene billede til det andet... Kan du skimpte en forskel?



Kunne du se forskel? Nej vel!


Prøv at se her: Nu har jeg prøvet det samme igen, sat kameraet til nøjagtigt samme pixel opløsning som min mobiltelefon har og dernæst taget et billede af samme motiv med dem begge. kan du se forskellen?


Kunne du se forskel? Ja, ikk!


Men, i mit eksempel her, så har begge "kameraer" jo 5 millioner pixel og er begge sat til en kvalitet af Super Fin... Så hvordan kan der være forskel? Hvis vi ser bort fra éen kritisk komponent, nemlig optikken, så kommer her en forklaring:

Eksemplet fra mobiltelefonen, stammer fra en billig masseproduceret billedsensor. Den firmware (kameraets styreprogram) der danner billedet ud fra de data som billedsensoren optager, stammer sandsynlig vis fra omkring årtusindskiftet og leverer en høj komprimering af JPEG data, har forringet billedkvaliteten yderligere. Så som eksemplet viser, drejer alt sig altså ikke om hvor mange pixel man har... men om man har "gode pixel" eller ej


Nå, tilbage til hvor mange pixel man har brug for til et billede...

10 millioner pixel er mere end rigeligt for de fleste mennesker, uanset hvem man kender og hvor man arbejder (ja, en lille flashback til introen). Med 10 millioner pixel, kan man faktisk lave en plakat på 300 kvm! Ja det lyder utroligt ikke, men ikke desto mindre sandt.

Den viste plakat på billedet her, har en størrelse på 22x16 meter, og har en betragtningsafstand på 30 meter (betrakningsafstanden er altid lig med diagonalen af en given billedstørrelse). På den afstand er der ingen der kan se at den store plakat "kun" blev lavet med 10 millioner pixel, i øvrigt taget med et Olympus dSLR kamera (som det kan ses på reklamen).

Øvrig Info:
Prøv lige at forestille dig at forsiden af en avis blev pladseret i midten af plakaten. På en afstand af 30 meter vil det være helt umuligt at tyde og læse avisens overskrifter. Hvis man ønsker at printe så stort et billede efter den gængse (og igen, forældede) 300 dpi regel, ville den ukomprimerede RGB fil fylde mere end 200 CD'er. Og forskellen i kvalitet ville kun være synlig for montageholdet, mens de opsatte plakaten.

Den gamle 300 dpi regel, den må vi kikke på en anden gang... Men har dit kamera 10 millioner pixel eller derunder... så frygt ej for dine billeder. Som sagt, er 1 million pixel mere end rigeligt til almindelig 10x15 format - men hvis du ønsker større billeder, så tag en snak med din fotohandler om hvad mulighederne er, ud fra dit kamera's opløsning og kvalitetsmuligheder.


Her følger lige et hurtigt oprids af nødvendige pixel for en given størrelse, til almindelig kvalitet med tæt betragningsafstand.

10x15 cm. - 1 million pixel
15x20 cm. - 2 millioner pixel
20x30 cm. - 4 millioner pixel
30x40 cm. - 5 millioner pixel
40x60 cm. - 6 millioner pixel
50x70 cm. - 7 millioner pixel
60x90 cm. - 8 millioner pixel
70x100 cm. - 10 millioner pixel

Kan du se det? Nej? prøv at kik på listen igen, er der noget som kunne minde om et mønster?
Ej, jeg skal nok fortælle det. Kan du se at en given størrelses længste side, omtrænt angiver hvor mange pixel der skal bruges... Det er faktisk en ret god huske regel, tag billedets længste side og tæl hver 10'ende centimeter som svarrende til 1 million pixel, så har du i "løse" tal, hvor store billeder du kan lave fra dit kamera.

Photokina anno 2008


Photokina 2008: Så er det snart, og snart vil jeg være der! Cologne, Tyskland afholder eventet Photokina 'En Verden af Billeder' udstillingen, hvor alle de store (som små) kameraproducenter vil være representeret med alt det happengut de har i sortiment. En masse nye produkter får deres 'begyndelse' her, sammen med de hotteste vare allerede på markedet idag.

Mange af standene er ikke færdige endnu, men der er allerede nogen der cirkulerer rund dernede og raporterer om hvad der sker, selvom "showet" egentlig ikke er begyndt endnu.

Over de næste par dage, vil folk fra nær og fjern samles, for at se, føle, høre og prøve alle de spændende ting... og jeg glæder mig som en lille tysk skolepige, til at se det hele for den aller første gang, nu hvor jeg har hørt utallige gange hvor fedt det skulle være.

Når jeg kommer tilbage igen, vil jeg dele min "digitale" oplevelse i billeder og ord, og det ser jeg frem til :)

Imens, kan du følge begivenhederne efterhånden som de opstår fra dpreview.com
Et godt og hæderligt team af fotoentusiater, der bl.a. laver tests af kameraer og følger alt inden for branchen, for dig som læser.

(PS: Dpreview.com er det absolut eneste sted jeg finder troværdigt, fuldt og fast, når der gælder anmeldelser af kameraer, hvilket foregår professionelt og seriøst - end ikke Tænk og Test her i Danmark kan nå dem til sokkeholderne når det gælder seriøse og retvisende tests... så tænk lige over det næste gang du vil vide mere om et kamera).


Jannick - http://snapshots-mono.net

22. september 2008

Skrivebords-revolution...

- en MiniPC til skrivebordet!

Eee Box, hedder det nye "vidunderbarn" fra Asus, som fås både med Windows XP eller Linux indstalleret... Dog er der en "lille" forskel på de to versioner, ud over styresystemet:

  • Windows versionen: Kun 1 Gb ram, dog har den Express Gate teknologi der giver den en lynhurtig opstartstid på ikke mindre en 7 sekunder... den er klar, næsten inden du når at trykke på knappen.
  • Linux versionen: Hele 2 Gb ram, men med en længere opstartstid

Fælles for begge "versioner" er, at prisen vil ligge på onkring 2'000 kr. De har også begge to en Intel Atom 1,6 GHz processor, 160 Gb harddisk, mini-kortlæser, internet port, trådløs forbindelsesmulighed samt DVI-interface. Der er dog ikke et optisk drev indbygget i MiniPC'en, for at fastholde den lille størrelse, men der er mulighed for at tilslutte et eksternt drev.

MiniPC'en vil højs sandsynlig blive markedsført på dens meget lille størrelse – den måler 222 x 178 x 27,4 millimeter og kan nemt gemmes bag computerskærmen, endda vil den kunne hænge bag på skærmen, helt gemt af vejen. Eee Box vil kunne fås i farverne sort og hvid.


Dagens Digitale Tanke:

Lad os slå helt fast, at Mini'erne har fået god success her i Danmark, her snakker vi så om det de fleste nok ville kalde en mini-notebook/mini-laptop og andre ville kalde det for noget l**t uden reel værdi - Ja, vi kan jo ligeså godt holde os til det folk mener, uden at pakke det alt for pænt ind.

Hvis det var meningen at PC'en skulle være så lille at den kunne gemmes væk, f.eks. bag skærmen, var den så ikke blevet lavet noget før? Nå ja, Apple kom jo med den ide først!

Ej spøg til side, personligt, ville jeg ikke kunne få meget nytte af den nye Eee Box, selvom jeg syntes den virker hammer fed og for min skyld måtte den gerne være med til at pynte min efterhånde ret IT heftige stue - men jeg roder med billedredigering, vidioredigering, flash, hjemmesider og elsker at spille computerspil og alt det der... og her må jeg indrømme at Eee Boxen kommer til kort, i hvert fald for mig.

Men for dem der kun bruger en PC til lidt skriveri, netsurfing, e-mails og måske lidt blogging, så er den helt perfekt!

Den vil endda være perfekt for de fleste teenagere... ??? Ja, i hvert fald dem jeg kender! Nok nærmere bestemt pigerne. De surfer på nettet, chatter, mailer, bruger online SMS og spil tjenester... og for ca. 3'000 kr. har man så en samlet pakke med PC, skærm, tastatur, mus og en Stick, der mere end rigeligt opfylder deres behov... så hvad skal man så med en PC til 7'000 eller mere?

Ja, drengene er undtager, vi snakker her kun om pigerne!

Svaret er: det skal man slet ikke!


Jannick - http://snapshots.mono.net

Vi kan skabe og ændre hvad vi vil!

Den digitale verden er jo fantastisk, vi kan skabe hvad vi vil!

  • Vi kan skabe os et second life og leve det liv vi vil.
  • Vi kan blogge os til en bedre tilværelse.
  • Vi kan facebook'e os til glemte venner og bekendte.
  • Vi kan redigere de billeder vi tager og skabe noget nyt

Men hvor er det så at lige dette indlæg er på vej hen? Jo, vi skal en lille tur ind i min verden, for det at redigere i billeder, en del af min hverdag... både privat men også på jobbet, er en del af den fantastiske digitale verden vi lever i. Dine billeder kan blive både smukke, skøre, fabelagtige og sjofle m.m. afhængingt af hvor din fantasi bringer dig hen.

Der er ingen grænser, for det du kan lave, det handler bare om at finde det værktøj der passer dig bedst, og så går det løs. Ulempen er dog, at de fleste "gode" billedbehandlingsprogrammer ikke er gratis - det kan nemt koste mellem 700 - 10'000 kr. afhængigt af hvad en øjne falder på.

Dog har jeg 2 nemme løsninger, der ikke koster så meget som éen krone at bruge:
  1. The Gimp
    - Open source software. Gratis og god, var lidt tricky for mig at bruge (men jeg er jo også vant til Photoshop.
  2. Adobe Photoshop Express
    - Gratis online-version af Adobe Photoshop, nem og intuitiv.

Det er da 2 løsninger der vil noget! Begge er gratis at bruge og kan være med til at ændre dine billeder til noget bedre eller måske noget helt skørt. Her under kan du se 2 forskellige eksempler på hvad et billedbehandlingsprogram kan gøre for dine billeder:

(billederne er blevet kraftigt nedskaleret til visning her på siden, hvilket har indflydelse på billedernes tilsyneladende mangel på skarphed, hdet forholder sig dog ikke sådant på mine fremkaldte billeder).



Original billedet i dette viste eksempel, er lidt trist og farve/kontrast løst, den korrigerede og beskårede udgave af samme, har fået lidt mere liv tilføjet, samt fået fjernet noget af det overflødige fra billedet. En enkel visning af hvad man kan gøre for sine billeder inden de skal fremkaldes.




Original billedet her, er blevet meget mørkt, grundet fejlindstilling af kameraets lukkertid, ved at bruge et behandlingsprogram, blev resultatet af det korrigerede billede straks mere behageligt at se på, og værd at få fremkaldt til albummet. De 2 nederste billeder i eksemplet her, har henholdsvis fået tilført en glow effekt, der gor billedet mere blødt at se på. Det andet billede har jeg "forskubbet" bagrundens farver over i det blå/lilla som demonstration på hvad man også kan gøre.


Fælles for eksemplerne er, at det kræver tid og øvelse... Man skal jo lige lære det program at kende, som man nu engang har valgt at arbejde med - dernæst handler det bare om at eksperimentere til man finder den helt rette sammenblanding af "effekter" man ønsker på et givent billede.


Jep, det handler kun om at eksperimentere :)



Jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke med din billedredigering... prøv dig frem, og en ny verden af muligheder vil åbne sig for dig og dine billeder.


Jannick - http://snapshots.mono.net

21. september 2008

Os mod Dem...

Idag var jeg en tur på Stævnsfortet... en fed oplevelse, men hvad har det lige med Bloggen her at gøre?

Jo... Selvom den er gammeldags, med teknik og elektronik der hører stenalderen til, så var det et knudepunkt i koldkrigstiden. Med sin position, var den med til, sammen med Langelandsfortet, at holde Warsavapagten "inde", så deres flåde ikke kunne komme ud til atlanterhavet og dermed føre krig mod de allierede.

Ja ja, det fint nok... og hva så?

Selvom det i dag mest af alt er et minde om "gamle og næsten glemte tider", så var det engang udstyret med det mest moderne teknologi man kunne få fingre i. (ja, dog tilhørende den digitale-stenalder med tidens briller på). Det var så moderne at operatørene dengang måtte trænes i USA og så moderne at kun få ud af de mange der arbejde på fortet gennem tiden, overhovedet måtte se udstyret og have adgang til det materiale/informationer der var gemt og blev arbejdet med der.

Men tænk engang, at dette engang så pragtfulde udstyr, var med til at sikre de danske kyster og resten af den vestlige verden. Herfra kunne man følge de fjendtlige skibe på radar og skride til handling hvis det kom så vidt. 18 meter under jorden, gravet ud i kalk og flint, var det et godt sted beskyttet mod næsten alle former for angreb... dog ikke det som var planlagt fra fjendens side, skulle de beslutte sig at "bryde fri" og komme ud til atlanten - Planen var at droppe en A-bombe ca. 22x den der ramte Hiroshima, samt at Langelansfortet skulle rammes med en på 7,5x den fra Hiroshima. Resultat: No more Denmark!

Men det der forbløffer mig mest af alt, er hvor langt computer teknologien er kommet siden dengang, hvor langt vi er kommet i den digitale verden... og også hvor meget vi er afhængige af den. Uden den, ville verdenen idag se helt anderledes ud, nogen mener for det bedre, andre ville sige for det værre - men det er vist en helt anden diskussion!

En ting er helt sikkert, museet er et besøg værd, ikke blot fordi steddet var med til at beskytte Danmark og resten af den vestlige verden, men fordi man lige bliver "groundet" og bliver lidt taknemlig over at teknologien heldigvis har taget nogle gevaldige skridt fremad siden dengang.


Jannick - http://snapshots.mono.net

  © Blogger template 'Ultimatum' by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP