Viser opslag med etiketten Intel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Intel. Vis alle opslag

23. september 2016

Xeon E3-1230v5 CPU, alternativ til en i7.

Rigtig mange får bygget en ny computer fra bunden... stort set alle laver det ud fra Intel's i5 og i7 CPU'er. Hvorfor? Fordi du som regel kan få mere for pengene, eller det samme for lavere pris end noget der er færdigbygget.

Meeen, der er også Xeon. Egentlig en server CPU, men rigtig mange bruger Xeon som et alternativ til en i7, da de ligger lavere i pris med tæt på samme ydelse. Har du forstand på at overclocke... så kan det lade sig gøre med Xeon E3-1230v5, som også har hyperthreading og altså kan levere samme ydelse som i7. Se her: https://www.youtube.com/watch?v=d0qfKLm6Nl8


Primært, er det gamere der bygger et system ud fra Xeon CPU'en, da de alligevel skal have et grafikkort i systemet, så der er slet ikke behov for at processoren har indbygget grafik som Intels PC processorer har. Så hvorfor give mere for noget du ikke bruger?


En sammensætning, budgetvenlig, med Xeon som alternativ kunne se sådan ud.
- alle dele er fundet hos www.computersalg.dk
(Eksklusiv kabinet, GPU og OS)


ASUS E3 PRO GAMING V5


Samlet pris inkl. moms er kr. 5780,- i skrivende stund.
Du kan bygge hvad du vil... her i hvert fald bare et eksempel på en budgetvenlig version med Xeon CPU'en.

Du kan se denne video her, for grunde til at vælge Xeon frem for i7.

7. april 2011

Tablets med ny Atom baseret processor og Windows kommer til maj

- De første tablet baseret på Intels Oak Trail-platform komme på markedet i maj. Det er den første Atom-platform, der er beregnet til at køre Windows på tablets.
(oprindelig artikkel leveret af Version2: Jesper Stein Sandal)



 
Lige nu er markedet for tatablets, også kaldet pda, slates og pads m.m., fortsat domineret af Apples iPad med spredt konkurrence fra Android - hertil et hav af android 2.1 versioner som ikke er lavet til tablets men telefoner. Men de første windows-baserede konkurrenter kan komme på markedet allerede i slutningen af maj, iflg. de seneste rygter.

Intel er nemlig klar med selskabets Oak Trail-platform. Det er et såkaldt System-on-Chip eller SoC bestående af en Intel Atom-processor og et chipsæt. Oak Trail er sammen med et tilsvarende SoC Mooretown Intels modspil til de chips, der hidtil har domineret tavle-pc-markedet.

Det er nemlig chips fra den rivaliserende processorarkitektur udviklet af ARM, som dominerer i både iPad og blandt Android-rivalerne. Moorestown er beregnet til især at køre Intel og Nokias Meego samt Googles Android, der begge er Linux-varianter.

Oak Trail er derimod beregnet til at køre Windows, og det betyder, at hardwareproducenterne vil kunne lave Windows-baserede tavle-pc'er på den nye platform.

Hidtil har Windows-baserede tavle-pc'er måttet nøjes med processorer, der var udviklet til små bærbare pc'er, og derfor havde højere strømforbrug. Det gav Windows-tavle-pc'erne endnu et handikap i forhold til Apples iPads batteritid på mere end 10 timer, altså udover det faktum at Windows 7 ikke er beregnet til små touch skærme.

Intel ventes officielt at vise færdige produkter baseret på Oak Trail frem i forbindelse med Computex-messen, som finder sted i Taiwan fra den 31. maj.


Her er så lige en tanke... hvorfor lave tablets med windows 7, hvis OS'et ikke er beregnet til det? Det gav måske mere mening at lancere det når windows 8 var klar...

22. april 2010

ASUS "kEEE-board" skulle nu være klar!

- Vi har ventet et år, men nu skulle ASUS Eee Keyboard endelig være klar og kunne bestilles... håber vi.

Sidste år, Januar 2009, præsenterede ASUS et helt nyt tastatur, eller måske rettere en ny PC... i et tastatur - hmmm. Dette var naturligvis lige da bølgen at NetBooks kørte på et meget højt gear, og lige da, var det en genial ide... og det er det for så vidt stadigvæk.


Det er en mystisk lille sag, og innovativ med, der er designet som en lille altmulig-maskine der bl.a. skal kunne streame film til dit TV m.m. altså et "rigtigt" Home Entertainment System.



Den fikse sag skulle byde på 1,6GHz Intel Atom-processor, 1Gb hukommelse, op til 32Gb SSD disk, Wi-Fi, Bluetooth og en super nice 5" touch-screen, der naturligvis er en skærm men samtidig også fungere som en mousepad når du har tastaturet tilkoblet dit TV for nem navigering.

Men siden Januar 2009, har mange ventet tålmodigt på at ASUS "kEEE-board" blev en realitet og skulle dukke op på markedet, men nu er ventetiden tilsyneladende snart ovre...




28. januar 2009

Asus Eee Top: Prispresset køkkenhjælper...

- Asus Eee-computere vælter frem i computerverdenen, i alle tænkbare størrelser. Eee Top passer lige så fint på væggen i køkkenet som på skrivebordet, og er med til at tage kampen op mod den dyrere HP Touchsmart.

Først virkede det lidt som om at Asus havde kikket lidt over mod Apple's alt-i-et computere, men det føles alligevel ikke helt sådan. Snarere har de nok kikket gennem nøglehullet, grønne af misundelse, for senere at designe deres helt egen variant.

Eee Top er hvid, pæn og praktisk lille af størrelse, og virker lige så godt på køkkenbordet som på væggen. Sammenlignet med HP, er Eee Top både pænere, mindre og definitivt billigere.

Pænt, tyndt og stilfuldt.

Intet fartmonster, men alligevel sejere. Hvis det skal siges som det er, er Eee Top ikke et præstationsmonster. Under det pæne ydre sidder en Intel Atom-processor på 1.6 GHz og 1 Gb ram, og i ny og næ føles den lidt sløv. For almindelige hverdagsopgaver som internet-surf og tekstbehandling, er den dog helt 100% i orden.

Eee Top har intet med "slagkraft" eller overvældende præstationer at gøre, det er bare en letpladseret og letanvendelig computer, noget som Asus er lykkedes ganske godt med at lave. Den 15" store touch-skærm reagerer hurtigt på input, og den som vil skrive tekst på skærmen har en lille stylus-pen til sin rådighed.

Lille og lækker.

Det er ikke den bedste skærm at arbejde med, dertil er kontrasten og farvegengivningen lidt for svag. Grafikken er heller ikke noget der indbyder til spil eller lign.

Ved opstart startede også Asus' menuprogram Easy Mode med et antal tydlige touch-skærmspassende ikoner, og der finder man også et antal forudinstallerede programmer som f.eks. Skype og kontorsuiten Starsuite. Det fungerer godt, men ikke fantastiskr og desuden kan man ikke selv styre hvilke programmer som vises der.

Rundt om på computeren er der sammenlagt seks usb-porte, samt en lydudgang og en kortlæser. Givetvis har den også en ethernet-port, men det er næsten bedre at bruge den trådløse mulighed. To af usb-portene bruges af det lille tastatur og musen, som i øvrigt føles som nogle rigtige budgetryttere, som ikke just bidrager til et bedre indtryk - men de fungerer helt som de skal.

Obligatoriske post-it's. En alt-i-en computer uden post-it, er som kærlighed uden kys.

Eee Top kommer til at gå for omkring 4500 kroner. Det føles som en god pris for denne "herlighed", trods middelmådige resurser og opdateringsmuligheder. Computeren føles ellers "frisk og rolig" at bruge, og udgør et småhyggeligt alternativ i forhold til andre "køkkenhjælpere".


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

20. januar 2009

Atom med indbygget grafik...

- Netbooks har været det helt store hit igennem den seneste tid, og Intel har været så heldige, at de har fået lov til at levere CPU'er til langt, langt de fleste af dem.



Stort set samtlige modeller der er blevet solgt har været singlecore-udgaven af Atom ved navn 230, og allerede nu kan dualcore-udgaven 330 findes integreret på div. bundkort, og den kommer med sikkerhed også til at findes i en stor part af de nettops der bliver solgt i den kommende tid.

(Klik på billedet for at forstørre)

Vi skal tilsyneladende ikke vente til mere end slutningen af 2009, før Atom bliver integreret med grafikchip, og man på den måde helt kommer udenom en (strømslugende) northbridge. I første omgang bliver det kun dualcore varianten der får integreret grafik, men i starten af 2010 følger også en singlecore-udgave trop.


(Klik på billedet for at forstørre)

At fjerne northbridgen betyder også at memorycontrolleren ryger med i samme integrerede pakke, der samlet bliver 70% mindre - og samtidig skulle forbruge bare 50% strøm ift. det nuværende (8-10 timers batterilevetid?).

Platformen kommer officielt til at hedde PineTrail-D


Kilde: vr.zone.com


Jannick R. Chr. - http://snapshots.mono.net

  © Blogger template 'Ultimatum' by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP