Viser opslag med etiketten Sikkerhed. Vis alle opslag

17. november 2016
Google Fotos er et hjem til alle dine billeder og videoer, men hvad med de gamle fremkaldte billeder, der måske har nogle af dine bedste minder? Såsom billeder af bedstemor, da hun var ung, din barndom, kæledyr og frisuren du ønsker du kunne glemme.
Vi har alle de gamle albums og kasser med fotos, men vi har ikke taget os tid til at digitalisere dem, fordi det er bare alt for bøvlet, eller for dyrt. Vi ønsker som regel heller ikke at sende væk vores eneste kopi til et centrallaboratorie, at købe en scanner er dyrt og tidskrævende, og hvis du prøver at tage et billede af dit foto, ender du med skæve kanter og blændinger grundet blitzen.
Goggel siger de vidste, at der skulle være en bedre måde, så de har indført PhotoScan , en helt ny, standalone app fra Google Fotos, der let scanner næsten ethvert foto, gratis, fra hvor som helst. Det kan hentes til både Android og iOS
Med PhotoScan får du flotte digitale kopier på få sekunder - det opdager kanterne, retter billedet, roterer det i den rigtige retning, og fjerner blænding. De scannede billeder vil være helt organiserede, søgbare, delbare, og sikkert gemt i høj kvalitet - uden at koste noget som helst.
For det tredje, er de avancerede redigeringsmuligheder for lys og farve super til at give dig mulighed for at finjustere dine fotos, herunder højdepunkter, skygger og varme. Deep Blue er særlig godt for billeder af havet og himlen, hvor farven blå er omdrejningspunktet.
Google's PhotoScan app med det nye foto editor er lanceret på tværs af Android, iOS og på nettet. Lige i tide til din næste sæt ferieminde - som de så pænt skriver det...
16. februar 2009
Har vi brug for et nyt internet???
- Har internettet som vi kender det spillet fallit? Forskere mener at der er brug for et helt nyt og mere sikkert internet...
Den seneste Conficker-orm som inficerede helt op til 12 millioner computere mod slutningen af sidste år illustrerer at sikkerheden på nettet er alt andet end optimal. Det har fået nogle forskere til at foreslå et helt nyt og mere sikkert internet. I dag ligger ansvaret for sikkerheden hos den enkelte bruger, og der bruges mange ressourcer på at trække en grænse mellem den sikre lokale computer og det usikre internet.
Der bygges en mur – en firewall for at holde nettets snavs ude, og der bruges en hær af programmer – alt fra antivirus til antiadware og spyware-blocker – for at kontrollere, om der alligevel er sluppet noget igennem.
Men ville det ikke være bedre at få ryddet op på nettet i stedet for at bygge stadig højere mure for at beskytte sig mod »barbarerne«, spørger forskerne. En artikel i avisen New York Times stiller det lidt provokerende spørgsmåls »er der brug for et nyt internet?«. Der tales om et form for »gated community«, et aflukket fællesskab, hvor brugerne skal opgive deres anonymitet og en del af deres frihed for at få større sikkerhed.
Det er et helt klassisk dilemma fra nettets tidligste dage – hvordan skal man balancere ønsket om anonymitet og privatlivets fred med behovet for at holde folk til ansvar for det, de foretager sig i den elektroniske verden. Det nye »højsikkerheds« internet vil måske kræve at alle brugere identificerer sig – så er det altså slut med anonymiteten.
»Det er kun et spørgsmål om tid, før vi bliver ramt af en serie af katastrofer, hvis ikke vi er parat til at tage dagens internet op til revision,« siger Stanford-forskeren Nick McKeown til New York Times.
Et nyt og sikkert internet vil formentlig eksistere side-om-side med det nuværende, kaotiske netværk – der måske vil ende som det »farlige nabolag«, hvor man skal være forsigtig med at færdes.
Sikkerhed blev aldrig tænkt ind i udviklingen af det oprindelige internet. Dengang havde man et godt overblik over, hvem der brugte netværket, og det var ikke nødvendigt at bygge mure. Men i dag er der milliarder af brugere, og mange kriminelle bander har kastet sig over nettet med trojanere, phishing, spyware og spam.
Stanford-forskerne bygger nu et eksperimentelt netværk som i første omgang skal forbinde otte universiteter rundt om i USA. Her er sikkerhed tænkt ind fra starten, det er lettere at spore kriminelle, og hele netværket er mere robust.
Historien har dog vist at det er svært at erstatte de nuværende internet-teknologier med nye, også selvom der er gode tekniske grunde til det. Et eksempel er manglen på ip-adresser, der skal løses ved at erstatte den nuværende IPv4-protokol med IPv6. Men blot det lille skridt fra IPv4 til IPv6 har taget mere end ti år og mange har stadig ikke fået implementeret IPv6.
Et spring til et helt nyt internet vil sandsynligvis tage endnu længere tid – og kræve massive investeringer hos alle netudbydere, teleoperatører og indholdsudbydere.

Abonner på:
Opslag (Atom)