16. september 2008

Store prisfald på storage med open source software

A hva??? Ja, ifølge en spændende artikel, kan prisen på "storage", eller som vi normalt kalder det; "back-up løsninger", falde markant.

Hvorfor? fordi Sun Microsystems vil arbejde på en online version, ved brug af Open Source. Højst sandsynligt vil det i første omgang være et produkt der bliver henvendt til forretninger og universiteter... men det gør nu ikke så meget, for hvis det bliver billigere end hidtil at lave back-ups eller lagre filer online, så vil det uden tvivl påvirke hele markedet... også den del der producerer disk-baserede løsninger og ikke kun online løsninger.

I min verden, inden for foto, bliver der næsten selvsagt optaget millioner af billeder hver dag, af fotografer verdenen over... og hvis du har et digitalkamera, kan du sikker nikke genkende til det med at tage masser af billeder. Måske ikke hver dag, men alligevel.
Og hvor skal vi gøre af dem alle sammen? Hvis vi lægger dem på computeren, vil de sløve maskinen ned jo flere vi lægger ind. Hvis vi brænder dem på CD eller DVD, kommer det hurtigt til at flyde med skiver over det hele. Den bedste løsning er i form af ekstern back-up, og jo billigere det bliver... jo bedre for os!

Men som biprodukt, kan vi blive heldige med, at gratis ubegrænsede online løsninger kommer tilrådighed for den almindelige dansker med tiden... et professionelt produkt, med "failsafes", det kan sikre vores minder og filer... HELT GRATIS... det er der et stykke tid til, men vi er godt på vej, da vi allerede kan få gratis, dog begrænset, online lagerplads idag.
( begrænset online lagerplads: se KeepIt.com )

Det er jo altsammen fint nok, men jeg nævnte jo lige fy-ordet "Open Source", i indledningen. Det skal man nu ikke lade sig skræmme af, for somregel bliver de bedste produkter lavet af og i det miljø. Faktisk sker dataopsamlingen i det aktuelle eksperiment i CERN på en Open Source storage-løsning. Og det er jo helt enorme mængder data, vi snakker om her, der skal kunne indsamle og lagre data sikkert.

Helt sikkert, hvis priserne bliver lavere eller en gratis storage-løsning kommer frem, ville jeg straks kaste mig over det. Nogle vil sikkert sige, at når det er gratis, så er det også dårligt. Men man kan lave sammenligningen med Linux og Apple's eget styresystem. Det ville folk heller ikke røre i starten, men det er så godt, at Microsoft konstant kopierer deres "arbejde", som vi så selvfølgelig skal betale for!

Vi kan kun håbe, at priserne bliver lavere og at vejen til gratis storage-løsninger er ved at blive planet ud.


Jannick - http://snapshots.mono.net

0 kommentarer:

  © Blogger template 'Ultimatum' by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP