14. oktober 2008

Google enden måske med problemer...


- Google er kommet i modvind over deres billedsøgninger, der ikke tager hensyn til billeder med copyright. Google har allerede tabt to retssager i Tyskland.


Interessant læsning fra Kasper Villum Jensen fra ComOn:

Hvis udfaldet af to tyske retssager kommer til at sætte standarden for fremtiden, så står Google over for en stor udfordring. I de to tilfælde gav retten nemlig sagsøgerne ret i, at Google ikke havde ret til at vise billedsøgninger, hvor de to rettighedshaveres kunstværker optrådte. Det kan betyde store ændringer for den måde, som Google finder billedresultaterne via sine algoritmer. Google havde forsvaret sig med, at billederne kun bliver vist i små og grovkornede udgaver (thumbnails). Men det faktum retfærdiggør ikke brugen af beskyttede værker, slog retten fast. Det var den tyske fotograf Michael Bernhard og tegneren Thomas Horn, der fik ret i, at deres rettigheder var blevet overtrådt ved at vise dem i små udgaver i søgeresultatet. Google vil følge sagerne helt til tops. I en udtalelses lyder det, at Google betragter dommene som et tilbageskridt for brugerne men også et nederlag for online butikker og hjemmesider, der får trafik via søgeresultaterne. Begge sager blev afgjort ved retten i Hamburg.

Dagens Digitale Tanke...

Hvad i hele hulen, er det lige der foregår? Kunstnere lægger deres værker ud på nettet... frivilligt... hvilket jo må betyde at de ønsker at andre skal se deres værker - eller tager jeg helt fejl her???

Det kan da kun være et skridt mod den digitale stenalder, hvis Google ikke kan/må finde og se de billeder som en bruger søger på!? Kunstneren har jo lagt det ud lige med det foremål at andre, som sagt, skal se det de har lavet, og Google "vidergiver" jo sådan set kun det budskab - "Se hvad jeg har skabt!"

Det virker for mig, lidt dobbelt moralsk!

Hvis man vil sikre sig mod kopiering, så skal man bare følge eksemplerne fra mange andre sites, der har "låst" deres billeder, så at sige, så man ikke kan "hotlinke" direkte til billederne men kun se hvor de stammer fra.

Jeg, som ivrig bruger af google, håber at de vinder retsagerne til sidst... for vores skyld. Så vi altid kan finde lige netop det vi søger - og endda viser hvor resultaterne kommer fra. Så, her slår jeg et slag for Google...


Jannick - http://snapshots.mono.net

13. oktober 2008

Nikon's STORE nyhed...


- Noget STORT er på vej fra Nikon...


På en ikke så undertonet måde, har Nikon pladseret nogle annoncer i forskellige magasiner. Nikon bekendtgører at de har en STOR nyhed til bryllups- og protrætfotografer, som de vil tage med til MGM Grand Arena ved WPPI i februar 2009.

Uanset hvad denne STORE nyhed er, så er ventetiden slut onsdag 22. oktober. Nikon vil nemlig løfte sløret for, hvad de pænt hentyder til i deres STORE annoncer...


Der er nemlig dukket en indbydelse op, til pressemøde, med følgende ordlyd:

"Nikon lancerer nu et nyt produkt, som vil blive vist frem onsdag den 22. oktober i Steen Evalds fotostudie. Strategien om at gøre alle danskere – alle lige fra Coolpix-brugere til mode-fotografer – til bedre fotografer skinner også igennem med lanceringen af dette nye produkt.

Verdensnyheden lanceres den 22. oktober i den kendte modefotograf Steen Evalds studie i København. Steen Evald er en af Danmarks bedste fotografer. Han har taget billeder af alt fra Kongehuset til kendte danskere som Cecilie Frøkjær, Casper Christensen, Jarl Friis-Mikkelsen Morten Resen og mange andre. Nikons produktspecialist Thomas Lorenzen vil introducere det nye produkt for udvalgte Nikon-partnere og pressen. "

Nogle folk gætter på et helt nyt kamera med et pixel tal på den anden side af 30... andre er mere beskedne... Men vi får at se hvad den STORE nyhed er, når tiden kommer!


Hvad tror du det kan være???


Jannick - http://snapshots.mono.net

8. oktober 2008

iPod & iPhone - hvad er der nu galt med det?


- åbenbart nok, ifølge et EU direktiv...

Henrik Rasmussen fra MediaMac, har skrevet en lille artikel, som har givet lidt undren her hos mig... Artiklen bringer jeg også her, men klik her hvis du vil læse den fra dens originale sted.

--- Artikel af Henrik Rasmussen ---
Ifølge et EU batteridirektiv kan Apple blive tvunget til at ændre design på iPhone og iPods. Årsagen skyldes, at nye miljøregler skal tvinge producenter til, at gøre nemt at skifte batteri i alle typer af elektroniske enheder, så disse ikke havner på lossepladsen.

Netop Apple har ved mange lejligheder fået skæld ud for ikke at gøre det nemmere for forbrugerne at skifte batterier selv, om end det ikke har noget med miljøet at gøre. Som det er nu, skal batterierne nemlig udskiftes på værksted.

Apple har tidligere mødt modstand fra EU. I 2006 tvang et miljødirektiv Apple til at droppe iSight på det europæiske marked. En ny model er aldrig udviklet siden da.
--- Artikel slut ---


Dagens digitale tanker, går således: Og hvad pokker er der så galt i det?

Folk, er da for det meste ligeglad med om batterierne kan tages ud eller ej, når ting smides på lossen... sådan har alle dem jeg kender det! Mig selv inklusiv, må jeg indrømme... det er sådan en ting jeg først kommer i tanke om bagefter det er smidt i kontaineren; "nåå ja... batterierne!".

Så Apple står over for 1 af 2 muligheder... ændre designet, eller skrotte tanken om at sælge på det europæiske marked... hvad gælder iPods og iPhones.

Jeg syntes i hvert fald at det virker helt tosset, men nu får vi jo at se om der er nogen der virkelig gidder at gøre noget ud af det... iPod's og iPhone's er jo trods alt så populære, at der nok ikke er mange mennesker her på jord, som ønsker at stoppe tilførslen af nye og bedre varer fra Apple.

Men vi får at se...


Jannick - http://snapshots.mono.net

5. oktober 2008

Vi kan skabe og ændre hvad vi vil - fortsættelsen

- For et stykke tid siden, lavede jeg et lille stykke om bl.a. billedredigering, men også lidt om at vi, i den digitale verden, kan skabe og ændre på alt! Se denne post for at læse om det indlæg.


Når Photoshop, tager overhånd!!!

Det kommer nok ikke bag på de fleste, at kvinder og mænd, der havner på de glitrende magasiners forsider, ofte har været gennem en ret kraftig redigering i diverse billedbehandlings-programmer.

Men i nedenstående YouTube klip, har pågældende "model" fået en direkte gennemgribende renovering - ja, hvem behøver egentlig en plastikkirurg? Når man har photoshop!

Denne kære kvinde er blevet pudset, strukket og finjusteret i sådan en grad, at man kan undres over, at fotografen simpelhen ikke bare valgte at finde en anden person fra begyndelsen. Men andre ord, så har vi med en Photoshop-showoff at gøre, så hvorfor skulle det være nemt ved blot at finde en anden model, når man kan bruge timer på det her:

Se filmen her:




Jannick - http://snapshots.mono.net

  © Blogger template 'Ultimatum' by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP