Sikrere Dankortbetalinger i Januar 2017
Nets oplyser, at det nye sikrere Dankort for nethandel, Secured by Nets, først introduceres i januar 2017. De sidste tilpasninger er på vej, men man vil ikke udsende en ny version lige op til julehandlen.
Det nye sikrere Dankort til netbetalinger er stort set klart, men Nets mangler de sidste tilpasninger i løsningen, og dermed ville en implementering først ske i løbet af november.
”Som følge af det forestående julesalg vil vi ikke igangsætte implementeringen efter uge 46 i år, så vi har derfor valgt at rykke implementeringen til januar 2017. Forsinkelsen skyldes, at tilpasninger i løsningen forsinker os i 14 dage, og da PSP’erne ønsker en 3 ugers periode med gradvis udrulning til netbutikkerne, springer vi forbi julehandlen, så vi er klar i begyndelsen af januar”, forklarer Jeppe Juul-Andersen, Nets
Dankort secured by Nets er udviklet for at imødekomme de øgede sikkerhedskrav fra det europæiske banktilsyn, EBA, som også gennemføres i det nye betalingstjeneste direktiv. Løsningen omfatter en 3 D Secure løsning for betalinger over 450 kr., sådan at kunderne skal bekræfte et køb over denne grænse med en SMS kode, samt en øget dækningsgaranti fra 1000 kr. til 2000 kr. Nets oplyser, at Finanstilsynet er indforstået med udsættelsen.
”Det var vores klare tilbagemelding til Nets, at ved forsinkelse ville man udskyde indførelsen af det nye Dankort, da en ændring for det mest populære kort midt i julehandlen kan få uoverskuelige konsekvenser. Nu ser vi nærmere på implementeringsforløbet i januar og får styr på informationsstrømmen til butikkerne” forklarer kommunikationschef Henrik Theil, FDIH
Bloggerens kommentar:
Idag kører vi på min arbejdsplads med en 2 trins fase. Først laver man sit køb, derefter validerer man sit køb i en process fra Verify by Visa eller MasterCard SecureCode. Det kan være lidt omstændigt for nogle, da det kræver login med NemID. Heldigvis tager processen kun nogle minutter, og så er det på plads. Bliver man så plukket ud til validering en anden gang, så har man allerede første gang knyttet mobilnummer og NemID samt kort sammen, så man blot validerer via sin mobil på SMS.
Processen er egentlig smart nok, da det bekræfter at brugeren af en givent kort, også er ejeren af kortet - eller som nogle der handler på ægtefældens eller forældrerens kort, at det er inden for samme husstand. Vi har derved fået skåret ned på svindel med 98% siden vi fik det implementeret tilbage i januar 2016.
Hvis vi får vores eget system, med Secured by Nets, vil processen måske ikke være så anderledes, men det vil betyde at vi ikke er afhængige af en amerikansk system, og at både private samt firmaer kan benytte processen - hvor det altså idag kan være meget besværligt for firmaer at benytte.
Det hilses i hvert fald velkommen, det er noget der er til gavn for os alle mht. vores internetsikkerhed når vi handler på nettet.

0 kommentarer:
Send en kommentar